Stormflodskatastrofen i Randers

For 100 år siden vågnede randrusianerne en nat ved at deres senge stod under vand. En voldsom oversvømmelse i 1921 skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere. Læs mere her på siden og lyt til podcasten.

Oversvømmelser har gennem århundreder hængt uløseligt sammen med de lavest bebyggede områder i Randers By og de lave enge langs Randers Fjord og Gudenåen. Områderne er udpeget som ét af ti områder i Danmark, hvor risikoen for store skader og økonomiske tab ved en stormflod er størst.

Beregninger viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark forventes at stige med 2 - 3 grader frem til slutningen af det 21. århundrede og selvom det ikke lyder af meget, vil det medføre flere og længere regnskyl, ligesom vi vil opleve flere skybrud. Prognoser tyder på, at vandstanden i farvandene rundt om Danmark om 100 år vil være steget med omkring en meter. Det vil i de lavtliggende områder omkring Randers medføre flere oversvømmelser.

På trods af de dystre fremtidsudsigter er det værd at huske på, at Randers har mange erfaringer med oversvømmelser i forvejen, og i oktober 1921 blev byen udsat for én af de værste oversvømmelser i sin historie.

Voldsomt uvejr

Randers og omegn blev 23. og 24. oktober 1921 udsat for et voldsomt uvejr med efterfølgende oversvømmelse. Natten mellem lørdag og søndag havde det stormet ganske forfærdeligt, og i løbet af natten drejede vinden om i nordøst. Da det efterhånden blæste op til orkanstyrke blev vandet i Kattegat presset ind mod Randers og Mariager fjorde. Ind gennem Randers Fjord stod vandet højt op på engene på begge sider af fjordens normale løb, og langs fjorden blev der berettet om voldsomme ødelæggelser. I Allingåbro stod hele det lave stykke land fra byen og til Ørsted under vand, og ved et par enkelte lavtliggende huse nåede vandet helt op til tagskægget. I hele området omkring Allingåbro omkom både får, høns, svin og kreaturer ved oversvømmelsen. I selve Allingåbro stod vandet op i en del huse, og i en del af byen måtte man sejle gennem gaderne. Langs fjorden brød vandet gennem dæmningerne, der var alt for lave til at klare de indstrømmende vandmasser.

Politiet måtte alarmere

Inde i selve Randers var beboerne, i de lavest liggende dele af byen, i løbet af det første døgns tid ikke klar over den yderst usædvanlige vejrsituation og tog situationen helt roligt. Da vandet steg, tog man de sædvanlige forholdsregler, og lørdag aften gik folk til ro på vanlig vis. Først ved 1 –2 tiden om natten var det ved at være virkeligt alvorligt. Vandet fortsatte med at stige over det sædvanlige niveau, og politiet blev nu tilkaldt. De besøgte de beboede kælderlejligheder i området og sørgede for at alarmere beboerne her.

Pakhus 4 måtte evakueres

Den allerværste situation opstod ved pakhus 4 udenfor havnemolen, hvor alt i alt 100 husvilde boede. Her stod vandet til vindueskarmene, og de stakkels beboere havde forsøgt at stable senge og andre møbler ovenpå hinanden, for at skaffe tørre steder til især de mange børn i barakken. Politiet rekvirerede hestevogne fra kommunen og vognmand Jensen, hvis høje arbejdsvogne blev kørt gennem vandet i Lorentzgade, for at komme så tæt på havnen som muligt. Nederst i Lorentzgade stod vandet dog så højt, at man måtte opgive at komme videre frem. Da man måtte opgive at redde beboerne i pakhuset på denne måde, var eneste alternativ, at en fisker stillede sin motorbåd til rådighed for redningsarbejdet. Det var umuligt at nå frem til pakhuset med robåde, da vinden og strømmen i vandet var alt for voldsom. Motorbåden sejlede frem mod pakhuset med fire både på slæb. Da man nåede frem til kajkanten kunne motorbåden ikke sejle længere frem mod bygningen, og derfor måtte man stage de fire både frem til vinduerne for ad denne vej at redde de 100 beboere. De blev sejlet op til de ventende vogne i Lorentsgade, og herfra blev de bragt til politistationen i Vestergade, hvor der hurtigt blev indrettet et nødrum.

Nogle blev bragt til familie og venner i byen, men alt i alt måtte 75 personer, heraf 35 børn, overnatte på politistationen. Dagen efter blev de reddede husvilde bragt til forsørgelseshjemmet. Herfra blev de blev dog flyttet igen. Dragonernes meget lidt benyttede kaserne i Møllegade blev opvarmet, og her blev de husvilde flyttet over. Børnene blev forsynet med opvarmet mælk fra det nærliggende soldaterhjem og de voksne kunne indtage deres måltider på forsørgelseshjemmet. De blev aldrig flyttet tilbage til Pakhus 4 på havnen. Sundhedskommissionen besluttede på sit møde den 27. oktober, at de i alt 24 husvilde familier skulle tilbydes alternativ indkvartering.

Mange blev berørt af oversvømmelsen

For mange andre blev det også en forfærdelig nat. Politiet måtte bistå ved mange redningsaktioner, når familier skulle reddes ud af deres kælderlejligheder, og bringes i sikkerhed udenfor vandets rækkevidde hos naboer og bekendte, der boede højere oppe. Både privatboliger, men også de mange virksomheder, der havde varelager og depoter i de berørte områder, blev voldsomt skadet under oversvømmelsen. Det skete bl.a. for Brødrene Justesen, der i kælderen på deres pakhus fik ødelagt sæbe, fedt og fernis. Jydsk Foderstofforretning fik vand ind i tre pakhuse, hvor det især var kornlagrene, det gik værst ud over. Også Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger og flere andre virksomheder led stor skade.

Oversvømmelsen dækkede områderne langs havnen, Søndre Boulevard, Skibsgade, Carolinegade, Fischersgade, Carøesgade og Rosenørnsgade. Alle gårdene i Vester- og Østergrave var fyldt med vand, og hele Søndergade var selvfølgelig fuldstændigt oversvømmet.

Mandag morgen var Randers stadig i en tilstand, der i aviserne flere steder blev beskrevet som Nordens Venedig. Vandet nåede, da det var på sit højeste, op på 7 fod (= 2,2 meter) over dagligt vande, og først i løbet af mandagen sank det langsomt. I løbet af tirsdag var vandstanden igen nede på normalt niveau. Trafikken over Sønderbro var temmelig besværet af de store vandmængder. Hestevogne kunne rimeligt passere, men gående og cyklende kunne ikke selv komme over, men måtte vente, henholdsvis i Storegade og i Strømmen, på at få kørelejlighed til den anden side. På visse tidspunkter dannede de mange ventende mennesker lange køer på begge sider af broen.

Da vandet endelig trak sig tilbage, begyndte et kæmpe oprydningsarbejde i hele den nederste del af byen. Vandet havde med sin enorme kraft flyttet rundt på kloakdæksler, tømmer og brædder i stor stil. Der var mudder i gader og inde i husene, hvor vandet havde stået højt. Det må have været et kaotisk syn.

LYT PODCAST: 

Togtrafikken blev generet

For togtrafikken betød oversvømmelsen også meget. På strækningen Randers-Ryomgård blev banelegemet på et stort stykke ved Floes og Uggelhuse undermineret, da vandet skyllede grus og sveller væk. Toget fra Randers måtte derfor standse i Uggelhuse, og fra Ryomgård gik toget kun til Allingåbro. Mellem Uggelhuse og Allingåbro blev der etableret en færgeforbindelse så passagerer, gods og post kunne blive færget over. Over middag søndag blev situationen yderligere forværret, da vandet også nåede op til banelinien ved Romalt. Derfor kunne middagstoget fra Randers kun nå Strømmens station, og måtte derefter returnere til banegården.

På Hadsundbanen gav oversvømmelsen også store problemer. Toget nordfra kunne ikke komme længere ind mod byen end til Rismølle. Resten af vejen ind til centrum måtte passagerne enten gå eller tage med den nye ”Automobilomnibus”. Omkring Hadsundbanegården i Fischersgade stod vandet højt i kontorerne, og ved remisen var det på grund af den høje vandstand umuligt at fyre op i togene.

I Amtsavisen var der de følgende dage notitser og opråb om at indbetale bidrag til hjælp til de nødlidte. Den 28. oktober havde avisen i alt indsamlet 437,- kr. Desuden skulle overskuddet fra ingeniør Seldings foredrag om sit arbejde for Røde Kors i Rusland, Tyskland og Turkestan, der skulle holdes samme aften, gå til de ramte familier. Stille og roligt ebbede det i aviserne ud med omtaler af katastrofen, og Randers havde klaret endnu en oversvømmelse.

Søndergade med ventende gående, der har brug for et lift på en hestevogn eller lastbil for at kunne passere Sønderbro. Det tog flere dage i efteråret 1921 før broen var farbar for let trafik igen. Foto: Randers Stadsarkiv