I undersøgelsen gives et billede af kvinders forsørgelsesgrundlag i de tre provinsbyer Randers, Grenaa og Ebeltoft i perioden 1787-1901. Ved forsørgelsesgrundlag forstås her, hvordan kvinderne blev underholdt økonomisk enten gennem ægteskab, familie, formynder, formue, offentlig/privat ydelse eller selverhverv.
Undersøgelsen viser, at kvindernes forsørgelsesgrundlag var overraskende stabilt gennem hele 1800-tallet. Og det på trods af at de danske byer i denne periode undergik en række gennemgribende forandringer herunder urbanisering, indførsel af næringsfrihed og en begyndende industrialisering, ligesom grundstenene til det kommende velfærdssamfund blev lagt. Artiklen giver ligeledes en forståelse for denne kompleksitet, der lå bag kvinders forholdsvise stabile forsørgelsesgrundlag.
Artiklen kortlægger også, hvilken betydning indførelse af Næringsloven af 1857 fik. Umiddelbart var hensigten med Næringsloven af 1857 at liberalisere adgangen til arbejdsmarkedet for mænd og for uforsørgede kvinder som enker, fraskilte og ugifte kvinder.
Denne undersøgelse vil dog vise, at loven ganske utilsigtet fik en direkte negativ effekt på middelklassens enkers forsørgelsesgrundlag. Ligesom vedtagelsen af Næringsloven af 1857 også fik afgørende betydning for de gifte kvinder. De blev med loven udelukket fra arbejdsområder som håndarbejde og handel, hvilket ellers havde været en mulighed i perioden 1827-1862.
Undersøgelsen afdækker også de gifte kvinder fra middelklassen, der bidrog til familiens forsørgelse, ved at være i lønnet erhverv eller ved at etablere sig i et selvstændigt erhverv.
Publikation:
Sørensen, Hanne Schaumburg (2018): Som sædvanlig? Forsørgelsesgrundlaget for kvinder i moderne tid. En undersøgelse af Randers, Grenaa og Ebeltoft 1787-1901. Arbejderhistorie 2018, nr.1, s. 64-108.
Kontakt forskeren:
Hanne Schaumburg Sørensen, Leder af Nyere Tid, Ph.d. i historie, hss@museumoj.dk
