Det moderne samfunds gennembrud i 1800-tallet med omlægning af landbruget, indførelse af næringsfriheden, pengeøkonomi, urbaniseringen og den begyndende industrialisering betød mange og store forandringer for handelslivet i de danske købstæder.
Detailhandlerne i de tre østjyske købstæder Randers, Grenaa og Ebeltoft blev undersøgt med henblik på deres økonomiske og sociale tilhørsforhold i perioden 1860-1901. Undersøgelsen konkluderer, at de østjyske byer i forhold til indtægt, formue og folkehold var en stærkt differentieret gruppe med vidt forskellige økonomiske vilkår og livsbetingelser. En differentiering, der var tiltagende i perioden.
De velhavende forretningsejere, der boede centralt i byernes hovedgader og ved torvene og indfaldsvejene, havde gode indtægter, ejede meget ofte deres egen bolig i byens dyreste og socialt mest ansete gader, og de havde råd til at ansætte tyende og handelspersonale. Middelgruppen af forretnings- og butiksejere boede lidt mindre centralt og kostbart i byernes sidegader, havde udmærkede indtægter, besad til en vis grad fast ejendom i byernes mindre bekostelige gader, eller de boede til leje. Kun få i middelgruppen havde råd til handelspersonale, hvorimod tyende var mere almindeligt.
De mindste butiksejere boede i byernes baggader og arbejderkvarterer, havde små indtægter, meget få var ejendomsbesiddere, færre havde tyende, og ingen havde råd til handelspersonale. Allernederst blandt detailhandlerne rangerede de kvindelige detailhandlere. De var ikke alene lovmæssigt, men også socialt og økonomisk, langt svagere stillet end deres mandlige kolleger. De havde ofte meget små indtægter fra meget små butikker i de mindst ansete gader. Det samme gjorde den del af detailhandlerne, for hvem handel fungerede som et nød- eller bierhverv i en økonomisk krisesituation. Brancher som høker, grønthandler og modehandler krævede ingen uddannelse, kun en lille startkapital og knapt nok et butikslokale.
Dette førte til etableringen af en række ikke særlig økonomisk velfunderede forretninger, hvilket igen fik negativ indvirkning på stabiliteten hos detailhandlerne. Detailhandlerne var derfor en gruppe, hvor social mobilitet blev almindelig.
Publikation:
Sørensen, H. Schaumburg 2014: I de store spejlglasruders tid – da Randers, Grenaa og Ebeltoft blev moderne handelsbyer 1860-1901. Erhvervshistorisk Årbog 2014, Årg. 63, nr. 1, s. 10-49.
Kontakt forskeren:
Leder af nyere tid, Ph.d. Hanne Schaumburg Sørensen, hss@museumoj.dk
