Danmarks Neapel. Ebeltofts udvikling til turistdestination – fra landliggere til moderne masseturisme

I slutningen af 1800-tallet oplevede Ebeltoft økonomisk afmatning efter en periode med fremgang og velstand. En gruppe borgere satte sig for at forsøge at vende udviklingen ved aktivt at tiltrække flere lystrejsende til byen. Udviklingen blev hjulpet godt på vej af, at en af byens første besøgende forfatter og redaktør, Meïr Goldsmidt, udråbte Ebeltoft til at være Danmarks Neapel. Siden blev udtrykket flittigt anvendt i byens første reklamefremstød. Her blev byen iscenesat som en badeby beliggende i skøn natur.

De første år var det dog et begrænset antal mennesker, der besøgte byen, blandt andet fordi det ikke var alle forundt at holde ferie. Kun de velstillede havde tid og økonomisk råderum til at rejse for fornøjelsens skyld. Det ændrede sig markant i det 20. århundrede, blandt andet med gennemførelsen af ferieloven i 1938. Nu fik langt flere mulighed for at holde ferie, hvilket stadigt flere gjorde i Ebeltoft.

Det øgede antal besøgende stillede krav til byens indretning – der blev bygget hoteller, indrettet vandrerhjem, anlagt campingpladser og p-pladser, ligesom der blev lanceret forskellige tiltag til gæsternes adspredelse.