Den overordnede erhvervsstruktur for kvinder i Randers, Grenaa og Ebeltoft var relativ ensartet frem til slutningen af 1900-tallet. Husarbejde og håndarbejde forblev det altdominerende arbejde for kvinder gennem hele århundredet.
Først med industrialisering i Randers og Grenaa i de sidste årtier af 1800-tallet ændrede strukturen sig i de to byer. Med undtagelse brancher som karte-, handske-, tændstik-, og tekstilindustrien fik kvinder dog ikke en afgørende rolle i industrien i de nordøstjyske byer.
På de store og mellemstore arbejdspladser i Randers og Grenaa som f.eks. togvognsfabrikken Scandia, Thostrup Tobaksfabrik, på havnen, på byggepladser og på kommunens arbejdspladser spillede de kvindelige arbejdere en meget lille eller ingen rolle.
Spillede kvinder ikke en afgørende rolle som arbejdersker i industrien i de nordøstjyske byer, så fik borgerskabet og middelstandens kvinder stor betydning for fremkomsten af socialhjælpsstaten og udviklingen af den moderne by. Borgerskabs- og middelklassekvinder i Randers og til en vis grad i Grenaa og Ebeltoft - blev med indgangen til det ny århundrede dominerende som faguddannede på skoler og sygehuse og til dels inden for velgørenhed og filantropiske foreninger.
Ikke alene blev borgerskabs- og middelklassekvinder den dominerende arbejdskraft, men med indgangen til det nye århundrede blev de også ansat som bestyrelsesmedlemmer af sociale foreninger og som ledere af sygehuse, børneasyler og skoler.
Publikation:
Sørensen, H. Schaumburg 2020: Købstadskvinder. Kvinder, køn og forsørgelse i Randers, Grenaa og Ebeltoft 1787-1901. Ph.d.-afhandling ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Aalborg.
Kontakt forskeren:
Leder af Nyere Tid, Ph.d. Hanne Schaumburg Sørensen, hss@museumoj.dk