Købstadskvinder. Kvinder, køn og forsørgelse i Randers, Grenaa og Ebeltoft 1787-1901

Fiskerkoner fotograferet i 1890’erne på Frederiksplads i Randers. Da fiskerne ofte var væk flere dage på havet, fik fiskerkoner i mændenes fravær overdraget en stor myndighed over både hus og børn. Foto: Randers Stadsarkiv.

Den omfattende undersøgelse argumenterer for, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet altid – med undtagelse af første halvdel af 1900-tallet – har været stor og central. Med udgangspunkt i 1800-tallets kvinder i Randers, Grenaa og Ebeltoft dokumenteres det, at kvinder – uanset social- og civilstand – var en væsentlig del af arbejdsmarkedet, og at der gennem hele 1800-tallet eksisterede en to-forsørgelsesmodel, hvor både ægtemand og hustru bidrog til husstandens økonomiske overlevelse. Hustruen hjalp enten gennem ulønnet arbejde hos ægtemanden eller gennem selverhverv/lønarbejde.

Undersøgelsen afdækker også, at familie- og arvelovgivning, nærings- og fattiglovgivning samt lavsregulering spillede en afgørende rolle for kvinders forsørgelse. Igennem lovgivningen prøvede lovgivere og beslutningstagere både at ekskludere og inkludere kvinder på arbejdsmarkedet og som modtagere af offentlig og privat fattighjælp. En lovgivning, som tog udgangspunkt i et liberalistisk middelstandsideal, hvor det var af afgørende betydning, at man som individ eller som familie kunne forsørge sig selv gennem arbejde.

 

Den velhavende overlæge Otto Lassen i Randers havde i 1901 råd til at ansætte både tjener/kusk, kokkepige, barnepige, stuepiger og husjomfru (siddende) til at tage sig af ham, hans hustru og deres fire børn. Beklædningen og de fremviste rekvisitter viser nøje, hvilken funktion og hvilken position medarbejderne indtog i husholdningen. At husjomfruen, som den eneste sidder ned, og at hun er iført et kort forklæde, viser, at hun indtog en højere position end de øvrige ansatte. Til husstanden var desuden tilknyttet Vaske-Katrine, Rulle-Jørgen og altmuligmanden Gammel-Jørgen. Foto: Randers Stadsarkiv.

Den overordnede erhvervsstruktur for kvinder i Randers, Grenaa og Ebeltoft var relativ ensartet frem til slutningen af 1900-tallet. Husarbejde og håndarbejde forblev det altdominerende arbejde for kvinder gennem hele århundredet.
Først med industrialisering i Randers og Grenaa i de sidste årtier af 1800-tallet ændrede strukturen sig i de to byer. Med undtagelse brancher som karte-, handske-, tændstik-, og tekstilindustrien fik kvinder dog ikke en afgørende rolle i industrien i de nordøstjyske byer.
På de store og mellemstore arbejdspladser i Randers og Grenaa som f.eks. togvognsfabrikken Scandia, Thostrup Tobaksfabrik, på havnen, på byggepladser og på kommunens arbejdspladser spillede de kvindelige arbejdere en meget lille eller ingen rolle.

Spillede kvinder ikke en afgørende rolle som arbejdersker i industrien i de nordøstjyske byer, så fik borgerskabet og middelstandens kvinder stor betydning for fremkomsten af socialhjælpsstaten og udviklingen af den moderne by. Borgerskabs- og middelklassekvinder i Randers og til en vis grad i Grenaa og Ebeltoft - blev med indgangen til det ny århundrede dominerende som faguddannede på skoler og sygehuse og til dels inden for velgørenhed og filantropiske foreninger.
Ikke alene blev borgerskabs- og middelklassekvinder den dominerende arbejdskraft, men med indgangen til det nye århundrede blev de også ansat som bestyrelsesmedlemmer af sociale foreninger og som ledere af sygehuse, børneasyler og skoler.

Publikation:

Sørensen, H. Schaumburg 2020: Købstadskvinder. Kvinder, køn og forsørgelse i Randers, Grenaa og Ebeltoft 1787-1901. Ph.d.-afhandling ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Aalborg.

Kontakt forskeren:

Leder af Nyere Tid, Ph.d. Hanne Schaumburg Sørensen, hss@museumoj.dk