Museum Østjyllands arkæologiske virksomhed

Strategi for Museum Østjyllands arkæologiske virksomhed

Museum Østjylland varetager det arkæologiske ansvar i henhold til museumsloven i Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner og lever i den forbindelse op til en række kvalitetskrav fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen med ikrafttræden den 1. januar 2021. Kvalitetskravene omfatter områderne indsamling, registrering, bevaring, forskning, formidling og administration. Der gøres nedenfor rede for museets opfyldelse af kravene for hvert af disse områder.

Med et arkæologisk ansvarsområde på 215.860 ha fordelt på meget forskellige landskabstyper stilles der store krav til arkæologien, når det handler om at belyse sammenhængene i menneskets udnyttelse af landskabet samt udviklingen og teknologien i samfundet gennem tiderne.

Denne strategi har til formål at sætte rammen for den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i området.

Landskabet og kulturen

Museum Østjyllands store geografiske ansvarsområde dækker over forskellige landskabstyper, som har givet forskellige levevilkår og livsbetingelser for befolkningen igennem tiderne. Menneskets påvirkning og udnyttelse af landskabet har efterladt et kulturlandskab, som det er museets opgave at dokumentere sporene efter.

Randersegnen og Djursland er præget af åer, fjorde og havet, så vandet har haft stor betydning for menneskets udnyttelse af området og dermed det kulturlandskab, som er blevet efterladt.

Morænelandskabet gennemskæres i vest af de store ådale: Gudenådalen, Nørreådalen og Skalsådalen. I øst står klinterne stejlt mod havet på Djurslands næse.

I nord omkring Randers Fjord samt i Kolindsund-systemet findes større områder med hævet havbund, og det sydlige Djursland er præget af et meget kuperet randmorænelandskab – et landskab som bl.a. ses i Mols Bjerge med et bagland af flade hedesletter i det centrale Djursland.

I forhold til undergrunden, så er moræneler den dominerende jordart i museets ansvarsområde, mens der på Djursland findes større områder med smeltevandssand og -grus. Endvidere giver mindre områder med kalk samt plastisk ler og mergel unikke bevaringsmuligheder.

Dette alsidige landskab er rigt på fortidsminder. De uanseelige spor efter de senistidige rensdyrjægere er registreret flere steder i indlandet, hvorimod bopladserne fra ældre stenalder er rigt repræsenteret i de kystnære områder. Yngre stenalder står derimod frem med specielt megalitter og samlingspladser. Fra bronzealderen tegner der sig et spændende billede af bebyggelsen på Djurslands sandede jorde – særligt fra ældre bronzealder, men begravelser i gravhøje på bakkedragene spiller også en væsentlig rolle i fundbilledet. Ældre jernalders landsbyer og gravpladser er rigt repræsenteret specielt på Randersegnens lerede jorder, hvorimod yngre jernalder er vanskeligere at lokalisere. Vikingetiden giver sig især tilkende ved en række bebyggelser, grave samt mange unikke fund fra den øverste samfundsklasse. Der er hele tre middelalderlige købstæder – hvoraf købstaden Randers arkæologisk set er dominerende. Middelalderens landbebyggelse er generelt dårligt belyst, til gengæld er der kendskab til ikke mindre end 55 borge og voldsteder i museets ansvarsområde.

Museum Østjyllands dækningsområde rummer således enestående arkæologiske lokaliteter og et spændende kildemateriale fra hele forhistorisk tid og middelalder.

Organisering

Det arkæologiske team er en del af afdelingen Kulturarv- og Kulturarvsforvaltning, hvor der arbejdes for et stærkt fagligt miljø på tværs af museets geografi og faggrænser. Det arkæologiske teams hovedopgave er at varetage den arkæologiske myndighedsopgave og foretage arkæologiske undersøgelser i museets ansvarsområde. Endvidere deltager medarbejderne i det arkæologiske team i andre teams opgaver. Det gælder både formidling, samling og forskning.

Museets overordnede strategi 2018-2023 ”Meningsfyldt møde med kulturarven” udstikker endvidere nogle rammer, initiativer og fokusområder for den arkæologiske virksomhed.

Sagsbehandling

Sagsbehandlingen omfatter både en administrativ og en museal del. Den administrative sagsbehandling omfatter gennemgang af lokalplansforslag, bygge- og dispensationssager m.v. fra offentlige myndigheder. Arbejdet omfatter også indkomne forespørgsler. Den museale del dækker over den egentlige udgravningsvirksomhed med forundersøgelser og undersøgelser. I den forbindelse udføres administrationen sammen med Museum Østjyllands administrationsafdeling.

Museum Østjylland yder en professionel sagsbehandling. Bygherrer skal møde en effektiv og højt kvalificeret sagsbehandling, og god kommunikation skal sikre, at bygherre og andre interessenter bliver oplyst bedst muligt. Museum Østjylland har en vigtig funktion som samarbejdspartner til Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i deres planarbejde.

Museum Østjylland vil i sin rådgivning sikre, at bygherre kender sine rettigheder og muligheder for at minimere sine udgifter til arkæologi i forbindelse med anlægsprojekter, men vil også indgå i en dialog med henblik på at forklare den merværdi, som kan ligge i kulturarven og de formidlingsmæssige perspektiver, som kan tilføres et anlægsarbejde.

For at sikre, at sagsbehandling, udgravningsvirksomhed, afrapportering og forskning udføres professionelt, dækker kompetencerne blandt Museum Østjyllands fastansatte personale hovedperioderne ældre- og yngre stenalder, bronzealder, ældre og yngre jernalder samt vikingetid og middelalder. Museet arbejder på at videreudvikle personalets kompetencer gennem deltagelse i seminarer og aktivt engagement i faglige netværk.

Arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser

De arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser i forbindelse med museumslovens kapitel 8 foretages med baggrund i museets arkæologiske grundfortælling samt Slots- og Kulturstyrelsens nationale arkæologiske strategier med fokus på høj faglighed, kvalitet og opnåelse af ny viden.

I forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og udgravninger skal truet kulturarv lokaliseres, dokumenteres, registreres og bevares af museet. De arkæologiske dokumentationsprincipper og registreringspraksis er beskrevet i museets samlingsmanual, der samler alle procedurer for arbejdet med Museum Østjyllands samlinger.

Skjulte fortidsminder findes i større eller mindre udstrækning i hele Museum Østjyllands ansvarsområde, og mange former for anlægsarbejde indebærer jordarbejde, som kan medføre skade på eller ødelæggelse af disse. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside findes en liste over de mest almindelige former for jordarbejde, der kan medføre en trussel mod væsentlige fortidsminder https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/arkaeologi-paa-land/arkaeologisk-vejledning/arkaeologisk-undersoegelse-hvor-og-hvornaar.

Hvis der på matriklen for jordarbejdet eller de omkringliggende arealer er kendskab til fortidsminder, vil Museum Østjylland anbefale en arkæologisk forundersøgelse. I vurderingen inddrages også de topografiske forhold.

Hvis der i forbindelse med forundersøgelsen findes væsentlige fortidsminder, vil Museums Østjylland indstille disse til arkæologisk undersøgelse, med mindre bygherre kan friholde arealet og dermed in situ bevare fortidsmindet.

Metodevalget i forbindelse med undersøgelser er tilpasset fortidsmindets væsentlighed og bevaringsgrad.

Detektorfund

Et meget stort antal spændende detektorfund bliver hvert år indleveret til museet. Detektorfund er en vigtig kilde, som er med til at give ny værdifuld viden om ansvarsområdet, som ikke kan opnås på anden måde.

Samarbejdet med detektorførerne skal fortsat udvikles, og de skal så vidt mulig inddrages i museets arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser. Detektorfundene skal inddrages i museets Kapitel 8-arbejde og forskning.

Revision af strategien

Museet er underlagt løbende kvalitetsvurdering af Slots- og Kulturstyrelsen og følger løbende op. Ligeledes følges der op for at sikre, at nærværende strategi er i overensstemmelse med Museum Østjyllands overordnede strategi.

 Strategiske mål og initiativer 2018-2023

• Museum Østjylland skal tilbyde effektiv og ensartet Kapitel 8 arbejde på tværs af kommunerne i vores ansvarsområde.
• Digitaliseringen af gamle sager, planer m.m. skal fortsætte, så Museum Østjyllands arkæologiske GIS-lag (GISMOE) til sagsbehandling bliver udbygget til et effektivt redskab, som kan styrke kvaliteten af sagsbehandlingen men også forskning og formidling.
• Museet skal være blandt de førende indenfor udnyttelse af digital registrering, herunder fotogrammetri og 3D-modellering og videreudvikling af kompetencer heri.
• Data fra KHM-WIN migreres til det nationale registreringssystem SARA med henblik på nedlukning af gamle systemer.

Indsamlingspolitik for den arkæologiske virksomhed

Museum Østjyllands indsamling skal sikre viden om den jordfundne kulturarv, så forandring, variation og kontinuitet i menneskets livsvilkår fra de ældste tider til nyere tid belyses.

Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er det Museum Østjyllands ansvar at belyse kulturhistorien i Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Overordnede retningslinjer

Museum Østjyllands indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer.

Museets indsamlingspolitik er en rettesnor i arbejdet med samlingen, og den revideres som minimum hvert femte år og godkendes af museets ledelse.

Indsamlingen på det arkæologiske område tager afsæt i de undersøgelser af væsentlige fortidsminder fra alle perioder, der udføres efter Museumslovens kapitel 8 og relaterer sig til de af Slots- og Kulturstyrelsen fastlagte nationale undersøgelsesstrategier. Derudover foretages arkæologisk indsamling i forbindelse med selvvalgt forskning.

Indsamlingen af genstande og prøver fra de arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser sker ud fra en formuleret problemstilling og en aktiv stillingtagen til fortidsmindet og dets potentiale i forhold til bl.a. at skaffe ny viden, og hvilke spørgsmål der ønskes besvaret.

Rammer for indsamlingen

Indsamlingen foretages inden for museets geografiske ansvarsområde.

Museum Østjyllands arkæologiske genstande opbevares på Fællesmagasinet for Midt- og Østjylland i Randers samt nærmagasiner i Randers og Grenaa.

Vejledning til passiv indsamling

Ved passiv indsamling forstås her arkæologiske genstande, som indleveres/gives til Museum Østjylland.

Indsamlingen foretages udelukkende af museets faguddannede inspektører. Andre ansatte som f.eks. frontpersonale i butikkerne, administrativt personale eller registratorer må ikke indtage genstande. I forbindelse med henvendelse til museets øvrige personale, skal disse altid henvise til de ansvarlige inspektører.

Museets faguddannede inspektør vurderer genstandenes proveniens, tilstand og betydning i forhold til museets ansvarsområde, eksisterende samling og de øvrige danske museers samlinger.

Inspektørerne foretager en vægtet og repræsentativ indsamling af genstande inden for de forskellige forskningsområder. Afvejningen ligger i både at vægte og inkludere det karakteristiske, usædvanlige, typiske og sjældne, således at der ikke udelukkende indsamles typiske eller udelukkende sjældne genstande.

Private samlinger indtages kun i museets samling, hvis de har en god proveniens, gode protokoloplysninger/nøgle til samlingen og derved bibringer ny viden om arkæologiske forhold i museets ansvarsområde.

Køb af genstande vil kun blive vægtet i ganske særlige tilfælde, og kun i det omfang en genstand er central for et emnefelt.

Den inspektør, der modtager en genstand, er ansvarlig for, at genstanden nummereres, oprettes i den nationale genstandsdatabase og pakkes på magasin. Når en genstand overdrages til Museum Østjylland med henblik på indlemmelse i samlingen, udfylder giver og inspektøren i fællesskab en indkomstseddel. Her skriver giver under på, at materialet overdrages som gave til museet. Relevante oplysninger om tidligere ejerforhold noteres, og giver gøres opmærksom på, hvad der kommer til at ske med genstandene, når de er indlemmet i samlingen. Der indsamles ikke genstande, der er klausuleret eller har andre bindinger fra givers side.

Løsfundne oldsager tager museet kun ind i samlingen, hvis de i væsentlig grad kan være med til at øge vores viden indenfor et af museets indsatsområder, som angivet i strategien ”Meningsfyldt møde med kulturarven 2018-2023”. Det vil sige, at der som minimum er gode oplysninger om fundsted.

Indsamlingen skal begrundes fagligt ud fra nedenstående kriterier. Den faglige begrundelse anføres i genstandens accession i MUD/SARA.

Grundlæggende skal alle genstande opfylde et eller flere af følgende kriterier for at kunne indlemmes i museets samling:

• Kunne henføres til de i forskningsstrategien fastlagte fokusområder.
• Have et klart tilhørsforhold (proveniens) til museets ansvarsområde i Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Fundstedet skal som minimum være stedfæstet til et kendt sogn og helst mere præcist til en matrikel, et jordstykke eller ejendom.
• Der skal foreligge gode oplysninger om genstandens oprindelse og datering.
• Omkostningerne for genstandenes indlemmelse i samlingen står mål med genstandenes museale værdi.
• Kan henføres til et af samlingens særlige satsningsområder.
• Genstanden har en særlig værdi i forhold til udstilling, formidling eller forskning.

Detektorfund

I forbindelse med samlingsaccession som følge af indlevering af detektorfund har Museum Østjylland en særskilt nedskreven praksis for håndtering og registrering. Der modtages kun fund til danefæhåndtering, såfremt de stammer fra museets ansvarsområde.

Genstande registreret i DIME opprioriteres. Alle indleverede fund af arkæologisk interesse registreres desuden separat i Mapinfo i en særligt udviklet tabelstruktur, som giver mulighed for rent statistisk at arbejde med dataene. Indsamlingsproceduren er, at alle fund jf. museumsloven sendes til danefæbedømmelse på Nationalmuseet inden for et år efter indlevering.

Afleveringen af detektorfund foregår kun efter aftale.

Detektorfund, som ikke er erklæret for danefæ

Detektorfund, som af Nationalmuseet ikke vurderes at være danefæ tages ind i samlingen, hvis de kan være med til at øge vores viden om forhistorien på Randersegnen og Djursland heriblandt museets indsatsområder, som angivet i strategien ”Meningsfyldt møde med kulturarven 2018-2023”.

Eksempler på ikke danefæ-erklærede genstande, der indlemmes i samlingen.

Følgende liste er ikke fyldestgørende, men giver eksempler.

• Genstande fra identificerede fundgivende detektorlokaliteter
• Hele fibler og fibelfragmente
• Tenvægte
• Støbekegler
• Mønter
• Smelteklump og dråber af sølv
• Klædeplumper
• Vægtlod – blymatrice
• Seglstampe
• Smykker

Eksempler på ikke danefæ-erklærede genstande, der ikke indlemmes i samlingen.

Følgende liste er ikke fyldestgørende, men giver eksempler.

• Musketkugler
• Udefinerbare beslag
• ”Bondejern” søm og skruer
• Knapper
• Udefinerbare genstande
• Skrot fra nyere tid, som ikke har nogen arkæologisk interesse

Genstande, der ikke er erklæret danefæ og ikke indlemmes i samlingen, tilbageleveres eller destrueres efter aftale med den detektorfører, der har indleveret genstandene.

Aktiv arkæologisk indsamling

Museum Østjylland har en lang tradition for gennemførelse af arkæologiske udgravninger og dermed for indsamling af genstande. Den aktive arkæologiske indsamling er i høj grad knyttet til lovbundne opgaver i henhold til Museumslovens Kapitel 8 dvs. undersøgelser i forbindelse med lokalplaner, byggemodninger, råstofindvinding, vejanlæg, skovrejsning m.m. Den aktive, forskningsbaserede indsamling relaterer sig til emner beskrevet i museets forskningsstrategi.

Museets aktive indsamling er baseret på en restriktiv og reflekteret praksis. Den aktive indsamling giver mulighed for forskning og formidling.

Indkomne genstande registreres i Museum Østjyllands samling under akronymet MOE.

Arkæologiske genstande registreres i Museernes Udgravningsdata (MUD), hvorfra de overflyttes til SARA, så snart dette er muligt.

Det prioriteres udelukkende at hjemtage de genstande fra udgravningerne, som skønnes at have en faglig relevans for den pågældende lokalitet. Der hjemtages ikke kun oldsager, som kan bibringe ny viden mht. tolkning og datering af den konkrete lokalitet, men også genstande, som bl.a. makrofossiler samt pollen- og vedprøver, der i forbindelse med fremtidige analyser kan bibringe viden vedr. f.eks. erhverv og økonomi. En række genstandstyper hjemtages kun undtagelsesvis, men registreres i felten. Dette gælder f.eks. kværnstensfragmenter, knusesten mv. Museum Østjylland har en målsætning om at arbejde med nye måder at registrere og bevare oplysninger om genstande og anlæg på ved hjælp af digitale metoder som f.eks. 3D modeller. I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt at registrere fund i databasen Fund og Fortidsminder, uden at genstanden indtages i samlingen.

Registreringspolitik for den arkæologiske virksomhed

Formål

Det overordnede formål med den arkæologiske registreringspolitik er at sikre og styre, at den arkæologiske viden knyttet til fundene bevares og gøres tilgængelig for forskning og formidling nu og i fremtiden. Derfor skal registreringspolitikken ses i tæt sammenhæng med den arkæologiske indsamlings­politik og strategien for den arkæologiske virksomhed.

Registreringspolitikken er gældende for Museum Østjyllands samlinger, der består af samlingerne fra de tre pr. 1.1.2011 fusionerede museer med arkæologisk ansvar, Kulturhistorisk Museum Randers, Djurslands Museum og Museet for Syddjurs.

Samlingernes tilgængelighed og faglighed sikres gennem:

• At registreringspolitikken styrer og målretter museets genstands­registrering, så der ikke opstår registreringsefterslæb af nyindkomne genstande.
• At registreringen af de dele af samlingen, der endnu ikke er færdigregistreret, sker ud fra en faglig, bevaringsmæssig, økonomisk - og til dels praktisk - prioritering. 
• At registreringspolitikken sætter overordnede standarder for kvaliteten og ensartetheden af registreringerne, både hvad angår den kulturhistoriske registrering af den enkelte genstand og registrering af oplysninger om genstandens opbevaring og bevaringstilstand.
• At ingen genstande må forlade magasinet, uden at det noteres. Dette gælder både ganske korte og længere udlån.
• At standardisere registreringsprincipperne, så alle arkæologer hos Museum Østjylland registrerer ud fra de samme principper.
• At alle genstande fotograferes, da dette vil forbedre søgemuligheden og mindske sliddet på samlingerne.
• At alle museumssager med tilhørende genstande løbende overføres fra MUD til SARA.
• Arbejde med nedlukning af gamle systemer, så data fra ældre systemer migreres til nyt nationalt registreringssystem.

Registreringspolitik – prioritering af registrering

Museum Østjyllands første prioritet på registreringsområdet er at færdigregistrere og genstands­fotografere alle nyindkomne genstande. Først efter registreringen placeres genstanden på magasinet. Nyindkomne genstande skal registreres inden 12 måneder for at sikre, at viden tilknyttet genstandene ikke går tabt.
Museum Østjyllands anden prioritet på samlingsområdet er udflytning til Fællesmagasinet. Alle genstande, der flyttes til Fællesmagasinet, skal være færdigregistrerede og fotograferede. Indtil flytningen er gennemført, vil den i høj grad være styrende for, hvilke genstande, der prioriteres til færdigregistrering. Udflytningen til Fællesmagasinet er særligt indsatsområde for registreringen, indtil alt er udflyttet. Der er imidlertid brug for nærmagasinerne i Randers og Grenaa til de museumssager, som der løbende forskes og formidles i.

Sideløbende med registreringen af nyindkomne genstande og udflytning af samlingerne til Fællesmagasinet færdigregistreres OCR-indscannede genstande, analogt registrerede genstande og uregistrerede genstande.

Museet bestræber sig på at gøre brug af frivillige amatør arkæologer til at hjælpe med fotoopgaven for at øge hastigheden i registrerings- og udflytningsprocessen.

Registreringspolitik - registreringsprincipper

Alle arkæologiske genstande registreres i Museernes UdgravningsData (MUD) efter de gældende retningslinjer og vil på sigt, når det er muligt, blive overført til SARA under hensyntagen til gældende retningslinjer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover fundanmeldes de arkæologiske undersøgelser i Fund og Fortidsminder.

Alle genstande er tilknyttet en museumssag. En museumssag er defineret ved, at sagens indhold bibringer ny antikvarisk viden. Alle nyop­ret­tede museumssager får et femcifret sagsnummer (nummerrækken begynder pr. 1.1.2011 ved MOE 00001), og alle genstande tilknyttet sagen bliver tildelt et genstandsnummer bestående af sagsnum­mer efterfulgt af et x og et femcifret løbenummer – for eksempel MOE00001X00001. Alle nyindkomne genstande får tildelt ét nummer. Der anvendes ikke undernummereringer i form af bogstaver eller yderligere løbenumre.

For at bevare historikken i samlingerne, tilføjes de tre fusionerede museers delsamlinger deres gamle akronymer. Det vil sige, at genstande indsamlet på de tre museer indtil 31.12.2010 har tilføjet KHM, DJM eller EBM foran museumsnummeret i SARA.

Registrering og opbevaring af arkæologisk data og fund

Der henvises til Museum Østjyllands samlingsmanual, hvor bl.a. fundsortering, vask og nummerering samt generel fundhåndtering og opbevaring af arkæologiske prøver er beskrevet.

Analoge data fra udgravninger digitaliseres i GISMOE og originaler opbevares i brandsikre tegningsskabe.

Digitale data gemmes på museets servere i henhold til vejledning i Samlingsmanualen.

Afrapportering og indberetning af arkæologiske undersøgelser

Museet afrapporterer alle udførte arkæologiske udgravninger med beretninger, der følger Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger indenfor et år efter endt udgravning. På samme måde indberettes og opdateres alle udgravninger til Fund og Fortidsminder indenfor et år efter endt udgravning.

Bevaringsplan for den arkæologiske virksomhed

Museets bevaringsarbejde er stærkt forbundet med museets øvrige ansvarsområder og prioriteres således ud fra museets overordnede strategi, med fokus på samlingens forsknings- og formidlingsmæssige værdier. Bevaringsarbejdet skal sikre, at samlingen bevares for eftertiden og gøres tilgængelig for forskning og formidling. Der er både fokus på den præventive og den udbedrende bevaringsindsats.

Museum Østjylland har egen bevaringsafdeling, som varetager det løbende arbejde med konservering og bevaring af museets samlinger. Indenfor det arkæologiske ansvarsområde omfatter det primært fund, der indsamles via de udgravninger, museet gennemfører, oftest i forbindelse med Museumslovens Kapitel 8, samt arkæologiske sager fra den eksisterende samling og forskningsudgravninger.

Bevaringsindsatsen udføres af den faste stab af konserveringsfagligt personale, som har stor erfaring på området. Arbejdsindsatsen varierer i forhold til behov og mængden af fund. Museets bevaringsafdeling råder over en bred vifte af forskelligt apparatur og udfører selv langt de fleste arkæologiske konserveringsopgaver. Dog råder museet ikke over et frysetørringskammer, eller en glødningsovn, hvorfor museet har samarbejde med Moesgård Museum i Aarhus, som udfører analyser og konserverer primært vanddrukkent træ og i visse tilfælde gløder arkæologisk jern. Museet har desuden en kontakt til Regionshospitalet i Randers, som yder hjælp til CT scanning og røntgenfotografering af større præparater og til AMS-centret ved Aarhus Universitet omkring prøvetagning til C14 datering.

Bevaringsarbejdet på Museum Østjylland omfatter den primære, nødvendige konservering af nyindkomne udgravningsfund. Det betyder først og fremmest konservering af alle fund af organiske materialer og metal. Keramik konserveres i det omfang, bevaringstilstanden eller hensynet til den videnskabelige bearbejdning af materialet gør det nødvendigt.

I forbindelse med tilsynet med den eksisterende arkæologiske samling foretages nødvendig omkonservering, hvis der konstateres behov for det.

Museets konservatorer assisterer også arkæologerne med feltkonservering, optagning af skrøbelige fund i præparater, prøveoptagning, vedbestemmelse og udtagning af prøver til C14- og dendrodatering, rådgivning i blandt andet mærkning og valg af pakkematerialer m.m. I forbindelse med detektorfund udfører konservatorerne akut nødvendig konservering, samt rådgivning i korrekt rensning og opbevaring.

Museets konservatorer er involveret i den formidlingsmæssige brug af samlingen ved at sikre passende klima- og lysforhold samt produktion af skånsomme monteringer i udstillingerne.

Der arbejdes på at optimere magasinering af den arkæologiske samling. Museum Østjylland, daværende Kulturhistorisk Museum Randers, har været primus motor i etableringen af Fællesmagasinet for Midt- og Østjylland, som blev indviet i 2008. Fællesmagasinet er et lavenergimagasin, som rummer to klimazoner, et standardklima med en konstant relativ luftfugtighed på 52% RH, og en tør zone på 35% RH. I museets strategi for perioden 2014-18 var der stort fokus på at etablere optimale opbevaringsforhold for samlingen. Derfor etableredes yderligere en klimazone med en ekstremt lav relativ luftfugtighed på maks. 10% RH til sikker opbevaring af ustabilt arkæologisk jern. Den arkæologiske samling opbevares således under de bedst mulige forhold på Fællesmagasinet. 

Museet arbejder løbende med at få flyttet hovedparten af den arkæologiske samling til Fællesmagasinet. I nærmagasinerne i Randers og Grenå opbevares mindre dele af den arkæologiske samling, som ønskes let tilgængelig for den videnskabelige bearbejdning og formidling.

En del af bevaringsindsatsen omhandler også fund- og genstandsregistrering. Museets arkæologiske fund er registreret i tre forskellige databaser. Der arbejdes på at samle alt materiale i SARA. Det daværende Kulturhistorisk Museum Randers etablerede et selvstændigt digitalt registreringssystem (KHM-Win), som pt. er i proces med at blive importeret til SARA. Det forventes at MUD indarbejdes i SARA, således at alle museets udgravninger og arkæologiske sager på sigt kan tilgås i SARA. Dette vil koble konserveringsrapporter direkte til de enkelte genstande.

Der arbejdes på at indføre systematiske introduktionsforløb for nye arkæologer i fundhåndtering, mærkning og emballering i felten og til magasin. Erfaringer viser at, disse introduktionsforløb har en præventiv virkning og kan være med til at sikre korrekt og hensigtsmæssig optagning af genstande og mindske risikoen for skader.

Forskningsstrategi for den arkæologiske virksomhed

Forskningen danner basis for Museum Østjylland som vidensinstitution. Den gør nutiden forståelig gennem belysningen af fortiden. Den sikrer, at kulturarven sættes i perspektiv, så den skaber værdi for borgerne. Den er identitetsdannende og bidrager til lokalbefolkningens selvforståelse. Derfor indtager forskningen en central rolle i og er forudsætning for meget af museets arbejde med formidling, bevaring, registrering og indsamling.

Forskningen er grundlag for en væsentlig del af Museum Østjyllands formidling i hele sin bredde og sammentænkes fra starten med denne. Museets forskere har blik for den gode historie og gør det i kraft af deres forskning muligt at udvikle og formidle denne. Museets forskere tænker nyt og utraditionelt. De skaber dermed basis for innovativ formidling, der inspirerer til selvrefleksion og efterlader et blivende indtryk hos brugerne. Museum Østjyllands forskning bidrager til at kvalificere debatten om aktuelle samfundsrelevante emner. Ved at efterleve disse intentioner gør museets forskning mødet med kulturarven vedkommende og relevant.

Initiativer og fokusområder i forlængelse af forskningsstrategien

Museum Østjyllands strategi på forskningsområdet kommer i strategiperioden 2018-2023 til at leve gennem en række initiativer. I overskriftsform er initiativerne:

For at styrke sin forskning øger Museum Østjylland antallet af medarbejdere med ph.d.-grad væsentligt i strategiperioden. Til formålet rettes fokus både på forskeruddannelse af nuværende personale og rekruttering af fremtidige medarbejdere.

I kraft af den usædvanlige kilderigdom og diversitet i Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommune, i kraft af museets omfangsrige samling og i kraft af medarbejdernes kompetencer og netværk er Museum Østjylland en attraktiv partner for eksterne forskningsinstitutioner på regionalt, nationalt og internationalt plan. I samarbejde med disse forskningsinstitutioner anvender og videreudvikler Museum Østjylland de nyeste videnskabelige metoder. Museum Østjylland tilbyder et attraktivt praktik- og forskningsmiljø for speciale- og ph.d.- studerende.

Museum Østjylland tager initiativ til og sætter sig i spidsen for forskningsprojekter på regionalt, nationalt og internationalt plan og deltager i forskningsprojekter initieret af andre. Museum Østjylland arbejder aktivt på nationalt plan for sikringen af forskningsrelevant kildemateriale.

For at sikre den højest mulige effektivitet i forskningen organiseres arbejdet på museet gennem langsigtet planlægning på en sådan måde, at forskende medarbejdere i en sammenhængende periode frigøres fra andre opgaver. Forskningen udføres som udgangspunkt af museets fastansatte personale, men suppleres med forskning udført af internt, ikke fastansat personale, f.eks. i tilfælde af særlige, specialiserede kompetenceområder. Derudover inddrages eksternt personale i forskningen i forbindelse med større forskningsprojekter i det omfang, det er relevant.

Forskningsresultaterne publiceres løbende i nationale og internationale fagfællebedømte medier i et omfang, der som minimum svarer til 18 BFI-point i en rullende 5-års periode.

Museum Østjylland arbejder aktivt for at tilvejebringe eksterne midler til forskningen. Fokus på fundraising-aktiviteter øges i takt med, at museet får flere medarbejdere med ph.d. grad.

Museets forskning koncentreres i strategiperioden 2018-2023 omkring tre faglige indsatsområder: Migration, Randers by og omegn (bydannelse), og neolitikum i Norddjursland. Disse indsatsområder belyses hver især fra en række vinkler, som også omfatter metodeudvikling. Arbejdet suppleres med belysning af udvalgte enkeltaspekter af kulturhistorien i museets ansvarsområde.

Museet har en forskningsprojektplan, som opdateres løbende og revideres grundlæggende for hver femårig strategiperiode. Aktualiseringerne sker bl.a. med henblik på muligheden for hurtigt at kunne omsætte resultater fra aktuelle Kapitel 8 udgravninger til forskning.

Konkrete projektplaner i perioden 2018-2023 omfatter følgende:

Mønt og Magt i tidlig middelalder
Forskningsprojekt omhandlende møntbrug i den tidlige del af middelalderen. Det undersøges, hvordan brugen af mønt udviklede sig i perioden 1074-1241, og hvilke kræfter der stod bag udviklingen. Der er tale om et ph.d.-projekt af en fastansat museumsinspektør. Afsluttet med forsvar af afhandlingen på Aarhus Universitet i 2021. Der arbejdes efterfølgende med publikationen (i samarbejde med det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab).

Ginnerup-projektet (arbejdstitel)
Med udgangspunkt i det afsluttede forskningsprojekt ”Contact” (2014-2019/2020) arbejdes hen mod etableringen af et nyt, stort internationalt forskningsprojekt om neolitikum på Djursland. Der er tale om et strategisk forskningsprojekt, som skal realiseres i samarbejde med en lang række forskningsinstitutioner i ind- og udland. Baseres på udgravninger i et systemgravsanlæg fra tragtbægerkulturen med fund fra den tidlige grubekeramiske kultur, men inddrager også andre fund fra museets samling, herunder fund tilvejebragt ved Kapitel 8 udgravninger. Udgravninger startede i 2020 i samarbejde med Moesgaard Museum samt Aarhus- og Københavns Universitet (uddannelsesudgravninger).

Glasperler fra bronzealderen
Videnskabelig bearbejdning og publikation af sjældne, importerede glasperler fra to udgravninger (bl.a. Kapitel 8) i museets ansvarsområde i samarbejde med Nationalmuseet.

Holmbakke-krigeren
Videnskabelig bearbejdning og publikation af rig mandsgrav fra romersk jernalder med omfangsrigt våbenudstyr og smykker i ædelmetal. Kapitel 8 udgravning

Runesten fra Langå
Videnskabelig bearbejdning og publikation af runesten i samarbejde med bl.a. Nationalmuseet.

Randers i middelalderen
Langsigtet fokusområde til arkæologisk belysning af den vigtige middelalderby Randers baseret på ældre og aktuelle Kapitel 8 udgravninger samt tidligere og kommende selvvalgte undersøgelser og fund i samlingen.

Teglovn fra Auning
Videnskabelig bearbejdning og publikation af en velbevaret teglovn fra Renæssancen fundet i en Kapitel 8 udgravning.

Veje i Kastbjerg Ådal
Videnskabelig bearbejdning og publikation af et stort antal vejanlæg daterende fra middelalder til neolitikum, som blev fundet i forbindelse med en Kapitel 8 undersøgelse og efterfølgende udgravet i større omfang med midler fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje for dyrknings- og erosionstruede fortidsminder. Projektet omfatter to artikler: en om arkæologiske aspekter og en om metodiske aspekter vedr. ¹⁴C-datering. Sidstnævnte publiceres i samarbejde med Aarhus Universitet.

Formidlingsstrategi for den arkæologiske virksomhed

Museum Østjylland vil være i front, når det gælder om at være et meningsfuldt, lokalt forankret kulturtilbud, der gør kulturarven vedkommende, nærværende, relevant og tilgængelig. Dette strategiske fokus ligger bag vores omfattende og bredspektrede formidling for den arkæologiske virksomhed.

Den arkæologiske formidling er aktualitetsbaseret (især vedr. aktiviteter under museumslovens Kapitel 8), forskningsbaseret og samlingsbaseret. Formidlingen er værdiskabende og differentieret. Den henvender sig både til fagfolk, specifikke lokale målgrupper, så som bygherrer, institutioner og lignende, og til den brede offentlighed i almindelighed. Der tilbydes formidlingsaktiviteter til alle alders- og samfundsgrupper. Den direkte formidling foregår i det fysiske møde med borgeren (f.eks. foredrag, rundvisninger, målrettede aktiviteter så som workshops og børneaktiviteter, møder). Arkæologien formidles også i publikationer, pressehistorier, radio- og TV-indslag. Den digitale formidling foregår på en bred vifte af lokale som nationale platforme (hjemmeside og sociale medier). Formidlingsaktiviteterne er både baseret på eget initiativ, på samarbejdsprojekter med andre aktører og på deltagelse i overordnede (nationale) formidlingstiltag. Museets formidling på det arkæologiske område er en integreret del af museets strategiske satsninger og produceres i høj grad i samarbejde mellem arkæologer og museets formidlingsafdeling: Udvikling & Publikum.

De konkrete formidlingstiltag omfatter følgende aktiviteter: 

Arkæologi som værdiskaber

• I forbindelse med arkæologiske undersøgelser efter Museumslovens Kapitel 8 er museets arkæologer i løbende dialog med bygherrerne om arkæologi som værdiskaber i lokalområdet f.eks. formidlingstiltag som personaleforedrag, rundvisninger på udgravninger, skoleaktiviteter, plancheudstillinger, årbogsartikler osv.
• Museet samarbejder løbende med andre (kommunerne, borgerforeninger og lignende) om arkæologiske formidlingstiltag som informationsbygninger og infostandere ved fortidsminder.
• På museets hjemmeside er der informationer bl.a. i form af en folder til bygherre, landmænd og entreprenører med informationer om, hvad der skal gøres i tilfælde af planlagt jordarbejde. Samme folder indeholder også informationer om, hvad der skal ske, hvis der f.eks. i forbindelse med landbrugsdrift eller byggeri dukker fortidsminder op.

Radio/TV og digitale medier

• Løbende og systematisk, månedlig evaluering af muligheder for pressehenvendelser (avisartikler, indslag i TV og radio), koordineret gennem museets presseansvarlige samt opslag på museet Facebook.
• En arkæolog optræder fast som kulturvejleder på Danmarks Radio – P1 Kulturen.
• Der tilbydes løbende digitale formidlingstiltag på museets hjemmeside for både børn og voksne.
• Museet kommunikerer løbende om arkæologien på sociale medier som Facebook.
• Museets udgravningsresultater er offentligt tilgængelige på museets hjemmeside.

Udstillinger

• Der gennemføres løbende udstillinger med arkæologisk indhold på museet – små aktualitetsmontrer, mindre og store udstillinger.

Foredrag og arrangementer

• Der tilbydes løbende foredrag af kortere eller længere varighed i forbindelse med udstillinger, formidlingsprojekter og aktiviteter til konkrete målgrupper.
• Museets arkæologer tilbyder foredrag og rundvisninger i forbindelse med f.eks. nationale tiltag som Forskningens Døgn og Fortidsmindedagen.
• Museet gennemfører Åbne Udgravninger med omfattende formidling ”in situ” i samarbejde med Nationalparken Mols Bjerge.

Undervisning og videndeling

• Der tilbydes digitalt undervisningsmateriale og film på internettet til førskolebørn og skolebørn.
• Museets arkæologer og formidlere indgår i samarbejder med undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og lignende med henblik på undervisningstilbud, f.eks. åbne udgravninger og uddannelsesgravninger.

Publikationer

• Arkæologiske fund og problemstillinger formidles løbende i museets årbog.
• En årsoversigt over museets arkæologiske aktivitet publiceres i museets årbog.

Museum Østjyllands udgravningsresultater er offentligt tilgængelige på hjemmesiden Fund og Fortidsminder.

Link: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Administration

Museum Østjylland har en nedskrevet administrationsplan for forvaltning af museets arkæologiske ansvarsområde (Vejledning til arkæologisk administrationspraksis). Planen omfatter bl.a. procedurer og forretningsgange i forhold til økonomistyring.

På museets hjemmeside findes der oplysninger til borgere og bygherrer vedr. Museumslovens Kapitel 8 samt hvilke ydelser Museum Østjylland tilbyder i forbindelse med gennemførelsen af arkæologiske undersøgelser, så resultaterne kan skabe værdi for bygherre (Arkæolog som værdiskaber).

Endvidere tilbyder Museum Østjylland læringsforløb for skoler og institutioner (se museets hjemmeside).

Jesper Bækgaard, 15.12.2021