Arkæologisk forundersøgelse i den østlige udkant af Auning

Museum Østjylland har henover efteråret gennemført en større forundersøgelse i den østlige udkant af Auning, hvor Norddjurs Kommune ønsker at anlægge et nyt boligkvarter. I store dele af det undersøgte område blev der ikke fundet fortidsminder af nogen art, men i områdets nordvestlig hjørne blev der fundet rester af en teglovn.

Museet havde i forvejen en mistanke om, at der var foretaget teglbrænding i området for marken var oversået med fragmenter af teglsten. Den smule keramik, der indtil videre er blevet fundet tyder på, at teglovnen har fungeret i renæssancen. De teglsten, der dominere fundene indtil videre er det såkaldte munkesten, som dog typisk forbindes med middelalderen. Munkesten blev imidlertid brugt ind i 1600-tallet, så teglstenstypen og keramikfundene udelukker ikke nødvendigvis hinanden.

Museum Østjylland påbegynder i det tidlige forår en mere grundig undersøgelse af teglovnen. Teglovnens udformning skal fastlægges, og den skal dateres bedre. Et stort spørgsmål er naturligvis også, hvem der har brugt teglstenene fra ovnen. Et oplagt bud kunne jo være Gl. Estrup, der blev udbygget meget i den pågældende periode.

Museum Østjylland forventer således at blive meget klogere på teglovnen ved Auning i løbet af det kommende forår.

 

Fotoet viser resterne af teglovnens fundament. Det er endnu ikke fuldt udgravet. Foto: Museum Østjylland

Arkæologisk udgravning i Slotsgade

Museum Østjyllands arkæologer har i slutningen af november i 2019 fulgt arbejdet med at nedgrave affaldscontainere ved Slotsgade. I forbindelsen med arbejdet blev der fundet rester af den oprindelig vej øst ud af byen. Vejforløbets retning passe fint med de rester af Østerport, der ved flere lejligheder er blevet registreret i Østervold. Senest i forbindelse med omlægningen af Østervold i 2005/2006. Den østlige indgang til byen har således fulgt den nuværende Slotsgade.

Langs med den gamle vej blev fundet rester af et hus, der må have stået helt ud til vejen. Huset stod på en flot og velbevaret kampestensfundament. Det må have været i bindingsværk, da der ikke blev fundet rester af murværk over stenfundamentet.

Gulvlagene i huset var af mørtel og stod som flottet tydelige lyse striber igennem profilen. Det må have været i brug i længere tid, da der kunne observeres mindst fire på hinanden følgende gulvlag.

Den flade, man har gået på i datiden, lå omkring tre meter under det niveau, man i dag bevæger sig rundt på. Der blev desværre ikke fundet daterende materiale omkring huset. Museets arkæologer regner med at huset må være opført i senmiddelalderen eller renæssancen (1400-1600).

Profilbillede af huset. I bunden ses kampestensfundamentet. Over det fremstår gulvlage som lyse, gullige striber. Den sorte jord over huset er senere opfyld. Over det ses moderne nedgravning fra bl.a. fjernvarme. Foto: Museum Østjylland