Den mindste ovn er anlagt i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet. Den var meget velbevaret og manglede stort set kun det hvælvede loft. I opfyldet omkring denne ovne blev fundet store mængder keramik og forskellige personlig genstande som en kam, et fingerbøl, et bæltespænde og fire småmønter fra 1620'erne. Her har teglbrænderen haft sin bolig, efter ovnen var udtjent. Noget tyder også på, at man har anvendt det gamle ovnkammer som kælder.
De to andre ovne lå direkte oven på hinanden. Begge havde kun bevaret mindre dele af væggene, men ovnens gulve (navnlig det ældste, der lå nederst) var velbevarede, og man kunne tydeligt se de lange mørkbrændte indfyringskanaler. Den yngste ovn var meget stor i forhold til andre kendte teglovne, og har kunnet producere store mængde tegl ved hver brænding.
Det er fortsat formodningen, at disse ovne har produceret teglsten til Gl. Estrups store udbygninger i begyndelsen af 1600-tallet samt Auning Kirkes vesttårn, våbenhus og tredje skibsfag. Den gradvise udvidelse af ovnenes størrelse taler for, at behovet for tegl har været stigende, hvilket stemmer fint overens med de store byggeprojekter i Auning på det tidspunkt.
Norddjurs Kommune vil henover sommeren lade udgravningsfeltet stå åbent, så man kan komme forbi og se ovnene. Der vil blive opsat informationstavler, der fortæller om udgravningen.
For at undersøge om teglstenene har været lavet efter enten forudbestemte dimensionen eller mere vilkårlige mål bestemt af den enkelte teglbrænder har Museum Østjylland og Herregårdsmuseet Gl. Estrup allieret sig med elever fra Auning Skole. Udover en rundvisning ved udgravning hjælper eleverne med at måle teglstenenes længde, bredde og tykkelse. Den store mængde mål, som arkæologerne takket være skoleelevernes hjælp herved får registreret, har ikke kun betydning for forståelsen af produktionsformen på dette ene teglværk, men kan også bruges i national forskningsøjemed.