Mønt fra Grenaa-skatten

Månedens mønt stammer fra et af Danmarks største og formodentlig mest betydningsfulde skattefund, nemlig Grenaa-skatten, fundet i 1910 i Aagade i Grenaa i forbindelse med et ledningsarbejde.

Skatten blev overraskende nok ikke opdaget ved gravearbejdet lige med det samme, og senere ”hjalp” mange bysbørn med at samle mønterne ind fra jorddyngerne. Der er derfor noget usikkerhed om, hvor stor skatten oprindeligt var, men mindst 12.007 mønter er registreret. I en periode, hvor skattefundene gennemsnitligt indeholdt omkring 45 mønter pr. skat, kan det vist roligt siges at være lidt ud over det sædvanligt.
Ud over sit imponerende antal mønter udmærkede skatten fra Aagade sig yderligere ved at indeholde et meget stort antal mønttyper, der ikke tidligere var kendt. Faktisk var der ikke mindre en 37 forskellige mønttyper i skatten. Med undtagelsen af en enkelt skånsk og sjællandsk mønt var alle de resterende fra forskellige nørrejyske møntsteder.

Det er tidligere i serien blevet nævnt, at man i middelalderen regelmæssigt skulle veksle sine mønter til nye, og det var i høj grad også tilfældet ved nedlæggelsen af skatten fra Grenaa. Hvorfor mon var der så mange mønttyper i skatten, fristes man til at spørge. Et nærmere studie af skatte viste, at fem mønttyper udmærkede sig ved at være repræsenteret med mindst over 1000 eksemplarer i skatten. Tilsammen udgjorde disse fem typer over 10.000 af skattens 12.000 mønter.
Man regner med, at der på det tidspunkt blev slået mønt fem steder i Nørrejylland. Det kan man læse ud fra indtægtslisterne i Kong Valdemar Sejrs Jordebog. De fem velrepræsenterede typer udgør således med stor sandsynlighed de nyeste mønter fra hver af disse fem møntsteder, og skattens sammensætning er således på forbilledligvis med til vise, hvordan det middelalderlige møntvæsen fungerede. Mønter blev jævnligt vekslet og cirkulerede primært i den landsdel hvor de var udmøntet.

Den udvalgte mønt fra skatten er meget vigtig, idet den er med til at datere den. På forsiden af mønten ses kongens ansigt og på bagsiden ses en bispestav. Rundt om bispestaven læses meget tydeligt TUVO. Dette er en henvisning til biskop Tuvo af Ribe, der var biskop fra 1214 til sin død i 1230. I midten af 1230’erne indførte Valdemar Sejr en hel ny mønttype, der blev meget udbredt i hele landet. Da denne mønttype ikke er repræsenteret i skatten fra Grenaa, må skatten altså være gravet ned på et tidspunkt efter Tuvo blev biskop og før midten af 1230’erne.

På møntens forside ses kongens ansigt. Foto: Museum Østjylland