Middelalderbyen Randers

Middelalderbyen Randers. Et arkæologisk-historisk studie af tilblivelse og udvikling af en centralby og dens plads i det samtidige danske bylandskab

Med sin centrale placering ved udmundingen af Gudenåen var Randers i middelalderen meget tidligt en betydningsfuld by i Danmark, hvilket bl.a. fremgår af den møntslagning, der skete her allerede under Knud den Hellige (1080-86). Dette afspejles dog ikke i forskningsstanden. Detaljerne om middelalderbyen og dens opståen er uklare, og byens potentiale til at bidrage med væsentlige aspekter i den nationale og internationale urbane forskning er uudnyttet. Målet med projektet er derfor gennem en integreret analyse af arkæologiske og historiske kilder at skabe et samlet overblik over middelalderbyen Randers’ opståen, karakter og udvikling samt at afsøge bagvedliggende årsager og drivkræfter. 

Potentialet for at øge vores viden om byen på basis af det allerede eksisterende kildegrundlag er stort. Igennem årene er der foretaget henved 90 udgravninger over store dele af den middelalderlige bykerne i de op til fire meter tykke kulturlag. Gadenettet er meget velbevaret og har undgået de omstruktureringer, der ellers er blevet mange middelalderlige bykerners skæbne. Der findes i øjeblikket ikke noget overblik over den store materialemængde fra de mange udgravninger, og der er flere meget væsentlige spørgsmål, som udgravningerne ikke har kunnet svare på - herunder den præcise lokalisering og udbredelse af det ældste Randers og dets karakter.

I de skriftlige kilder nævnes byen omkring 1150 i Sankt Kjelds levned, og få årtier senere optræder den hos Saxo og Snorre Sturlason i forbindelse med omtale af politiske begivenheder. Lunds gavebøger har samtidig en omtale af en nonne fra Randers. Byens eksistens er således belagt i kilder fra den ældre middelalder, som dog begrænser sig til det nævnte. Derimod er der for senmiddelalderen et stort og uudnyttet materiale, som tillader et blik ind i byens interne liv og relationer til oplandet og den videre verden. Arbejdet med de skriftlige kilder vil fokusere på belysning af kommunikationsstrukturer og byens funktion som center for en større region, blandt andet Randers’ plads i den internationale oksehandel, samt byens søkommunikationsnet.

Resultaterne perspektiveres ved komparative studier med bydannelse og udvikling i Viborg og Aalborg. Randers og Aalborg deler det, for de tidlige centralbyer, noget atypiske træk ikke at være domkirkebyer. Ved at fokusere på kirkens mere tilbagetrukne rolle og den deraf øgede betydning af håndværk og handel i urbaniseringen afdækkes en form for bydannelse, som ikke tidligere er blevet undersøgt og beskrevet i forskningen. 

En tæt integration mellem arkæologiske og historiske kilder til belysningen af Randers’ udvikling i middelalderen er et centralt greb i projektets metodiske tilgang. På grund af den integrerede og systematiske analyse af både de arkæologiske og historiske kilder vil projektet resultere i det første velfunderede overblik over Randers bys struktur og udvikling i middelalderen samt byens placering i netværket af danske middelalderbyer. Derved lukkes et kritisk hul i vores viden om byen selv, og der skabes et solidt fundament for den videre forskning.

Projektet gennemføres i samarbejde med professor i historie, dr. phil. Bjørn Poulsen fra Aarhus Universitet.

Kontakt forskeren

Museumsinspektør, Ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen, tgp@museumoj.dk

Flethegn, der har fungeret som matrikelskel. Hegnet er dateret til 925-1025 og er det tidligste tegn på bydannelse, museet kender til.