Ginnerup-projektet

Ginnerup-projektet

Ginnerup og enden på Nordeuropas første bondekultur

Landbrug og husdyravl blev indført i Danmark omkring 4.000 f.v.t. Efter en omkring 500 år lang overgangsfase etablerede landets første bondekultur, tragtbægerkulturen, sig i nogenlunde ensartet form i hele landet omkring 3.500 f.v.t. Herefter fremtræder tragtbægerkulturen som en egentlig bondekultur med landbrug og husdyravl som dominerende fødeerhvervsformer, mens jagt og fiskeri gradvist mistede deres betydning. Befolkningen voksede og der blev udviklet sociale og rituelle mekanismer, der kunne forhindre, at truende konflikter udviklede sig mellem konkurrerende grupper.  De store stengrave – dysser og jættestuer – der endnu ses i vores landskab, blev bygget i denne tid. Samtidigt blev der brugt store ressourcer i forbindelse med andre typer af ritualer, f.eks. knyttet til ofringer i vådområder. Der blev også opført kultpladser bestående af rækker af afbrudte grøfter, som med mellemrum blev gravet ud og kastet til igen – de såkaldte systemgravsanlæg. Alle disse aktiviteter kendetegner den klassiske tragtbægerkultur.

Men i det 31. århundrede f.v.t. skete der gennemgribende ændringer i de tidlige bondesamfund, som berørte alle væsentlige aspekter af livet. Der opstod nu en række mindre grupper, som var kendetegnet ved meget forskellige ernæringsstrategier, livsformer, bopladsformer, social organisation og rituel praksis. Derudover udtrykker grupperne nu ved hjælp af bl.a. genstandsformer, ernæring og gravtyper relationer til en række meget forskellige kulturer og områder udenfor Sydskandinavien.

Baggrunden for disse gennemgribende ændringer er ikke kendt. Problemstillingen er hidtil ikke blevet udforsket særlig intensivt, fordi det først i de senere år er blevet tydeligt, hvor omfattende samfundsændringerne i det 31. århundrede virkelig var. Derudover har forskningen hidtil manglet en fundplads med velbevaret organisk materiale, hvor udviklingen fra den etablerede tragtbægerkultur, igennem forandringsfasen i det 31. århundrede f.v.t. og frem til en af de efterfølgende grupper, er velbelyst. Bevaret organisk materiale er af afgørende betydning, fordi især knogler gør det muligt at belyse en række af de faktorer, der må anses for væsentlige i en vurdering af årsager og virkning bag de kulturelle omvæltninger i det 31. århundrede f.v.t.

Siden 2020 har Museum Østjylland, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Moesgaard Museum med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og VKR’s familiefond gennemført arkæologiske udgravninger i et af tragtbægerkulturens systemgravsanlæg i Ginnerup ved Kolindsund i Norddjurs Kommune. Her er der flere steder bevaret aflejringer, der med korte mellemrum blev dannet mellem 3.400 og 2.950 f.v.t., og dermed belyser de nævnte kulturelle forandringer. Af særlig betydning er, at lagene fra tiden 3.150 til 2.950 f.v.t. indeholder omfattende mængder af organisk materiale – først og fremmest knogler, som er er meget velbevaret takket være omfattende deponeringer af kalkholdige skaller fra østers, forskellige muslinger og strandsnegle i de samme lag. Gennem en række forskellige naturvidenskabelige undersøgelser af skallerne og det organiske materiale er det muligt at undersøge en lang række af de aspekter, der er væsentlige for at kunne belyse baggrunden for de observerede forandringer: klima og miljø, ernæring og landskabsudnyttelse, rituel adfærd og kontakter med omverdenen.