De private foreninger og velgørere, der undersøges, er Randers Krisecenter (1979), husmoderafløsning ved Aarhus Husmoderforening (1925) og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (1940) samt legatgivere (1800-tallet).
Dataregistreringer giver oplysninger om danskernes levede liv, og her vil projektet binde bro imellem dataregistreringen og det levede liv. En stærk fortælling, der også kommer frem i projektet, er nemlig, at udforskningen af dataregistrering om socialhjælp og sociale forhold giver adgang til et privat rum i historien. I det private rum får vi adgang til viden om, hvordan de mellemmenneskelige relationer, altså det sociale liv, med at modtage og give hjælp har udformet sig for danskere i familie, velgørenhed, foreninger og hos offentlige myndigheder. Herigennem findes glimt af danskernes levede liv og personlige skæbner.
I hvilke situationer i hverdagen eller ved højtiderne var det, at mennesker havde brug for hjælp fra andre eller ydede hjælp i det danske samfund?
Velfærdsstatens rødder er mangeartede, og det er slået fast, at et centralt element i velfærdsstatens dannelse var, når kommuner eller staten enten overtog eller økonomisk støttede en social opgave, som private borgere og foreninger på eget initiativ tidligere havde løftet. I dette projekt sættes som noget nyt spotlys på, om og hvordan registreringen af data ændrede sig i den proces.
Det er i høj grad arkivalier fra Randers Stadsarkiv, som benyttes som analysemateriale.