Her ses blandt andre husmoderafløsere ved en forsamling i Randers Husmoderforening, cirka 1947-1950. Kvindeorganisationerne støttede op om det huslige arbejde og tiltag på professionalisering af det. Foto: Randers Stadsarkiv, Fotomax
De offentlige myndigheder og private foreninger indsamler omfattende mængder data om borgere i Danmark – og har gjort det længe. Til trods for vor tids afhængighed og optagethed af data og informationer, findes der begrænset forskning om de konkrete måder at dataregistrere på.
I dette projekt ser vi, hvordan private sociale foreninger og velgørere registrerede oplysninger om de borgere, der modtog hjælp. Vi ser også, hvad der skete af ændringer i registrering af data, da de sociale opgaver gik fra at blive varetaget af private hænder til at blive økonomisk støttet af kommunen. Er der fælles træk ved de private registreringer?
Forskningsprojektets resultater kan synliggøre, hvordan det offentlige er blevet så effektiv til at registrere unikke persondata, og hvad man over en periode på lidt over 100 år har forstået som sociale oplysninger. Både måden at registrere persondata på, og hvilke sociale oplysninger man gerne vil have fra modtagerne af social hjælp, har ændret sig i markante ryk i perioden 1890-2007.
Plakat fra Randers Krisecenter 1997. Krisecenteret blev etableret på initiativ af frivillige kræfter. Foto: Randers Stadsarkiv
De private foreninger og velgørere, der undersøges, er Randers Krisecenter (1979), husmoderafløsning ved Aarhus Husmoderforening (1925) og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (1940) samt legatgivere (1800-tallet).
Dataregistreringer giver oplysninger om danskernes levede liv, og her vil projektet binde bro imellem dataregistreringen og det levede liv. En stærk fortælling, der også kommer frem i projektet, er nemlig, at udforskningen af dataregistrering om socialhjælp og sociale forhold giver adgang til et privat rum i historien. I det private rum får vi adgang til viden om, hvordan de mellemmenneskelige relationer, altså det sociale liv, med at modtage og give hjælp har udformet sig for danskere i familie, velgørenhed, foreninger og hos offentlige myndigheder. Herigennem findes glimt af danskernes levede liv og personlige skæbner.
I hvilke situationer i hverdagen eller ved højtiderne var det, at mennesker havde brug for hjælp fra andre eller ydede hjælp i det danske samfund?
Velfærdsstatens rødder er mangeartede, og det er slået fast, at et centralt element i velfærdsstatens dannelse var, når kommuner eller staten enten overtog eller økonomisk støttede en social opgave, som private borgere og foreninger på eget initiativ tidligere havde løftet. I dette projekt sættes som noget nyt spotlys på, om og hvordan registreringen af data ændrede sig i den proces.
Det er i høj grad arkivalier fra Randers Stadsarkiv, som benyttes som analysemateriale.
En husmoderafløser i gang med arbejdet, cirka 1950. Når en husmoder var på barsel, syg eller forhindret i at være husmoder, kunne hun få en husmoderafløser til at overtage pligterne i sit hjem i en kort periode. Foto: Randers Stadsarkiv, Fotomax
Dette projekt bidrager til udvikling af forskning ved at analysere de konkrete måder at dataregistrere på fra 1890 og frem til 2007. Nutidens databrugere og dataskabere kan få indsigt i, at måden persondata og socialdata registreredes på over tid afspejler både aktuelle behov, (tekniske) valgmuligheder og samtidens normer for et acceptabelt medborgerliv.
Alle med behov for viden om eller interesse for dataskabelse, frivillighed, velgørenhed, den personlige fortælling, socialhistorie og vores velfærdsstats rødder vil være projektets umiddelbare målgruppe. Projektet er formidlet således, at læseren gives et indtryk af de sociale opgavers formål og omfang, og afspejler det levede liv i hverdagen, hvor danskerne enten gav eller modtog socialhjælp.
Kontakt forskeren: Digitalarkivar, Ph.d. Inger Lyngdrup Nørgård, iln@museumoj.dk