Det er historiker Simon Ryvang True, der viser rundt og tegner et nuanceret billede af kvarterets spændende historie.
”Undervejs kan du se nærmere på de mange forskellige ejendomme, der giver kvarteret variation og liv. Ejendomme, som fortæller mere om området og dets beboere, end man lige umiddelbart skulle tro! ” smiler Simon Ryvang True.
Et kvarter voksede frem
I 1829 blev jorden, der tilhørte det nedrevne Dronningborg Slot frasolgt til private investorer. Det banede vej for, at der kunne opføres alt fra beboelse til industri, og i løbet de næste 100 år voksede Tøjhushavekvarteret. Et kvarter, som var broget i både sin bygningsmasse og sin beboersammensætning.
Med årene skiftede jorden hænder fra de få til de mange, og grunde blev solgt fra. En central skikkelse og stor grundejer i kvarteret var stifteren af Randers Rebslaaeri, Peder Winge, som blandt andet opførte en reberbane, hvor Dronningensgade ligger i dag.
”Mon ikke sønnen M. P. Winge senere finansierede Randers Rebs nye og større reberbane på Vinkelvej ved at sælge grunde i kvarteret? Under alle omstændigheder gav salget af grundene plads til nye ejendomme med nye og flere beboere,” forklarer Simon Ryvang True.
Røg fra skorstenene
Kvarterets mange arbejdere var ansat på havnen, hos Scandia eller måske på fabrikker som Højlunds Sæbefabrik, Møbelfabrikken Odin eller Valsemøllen, der alle lå i Tøjhushavekvarteret i en lang årrække.
”I dag er mange af industribygningerne forsvundet, men flere store bygningsværker står heldigvis tilbage. Bygningerne har i dag fået nye funktioner og er dermed stadig en del af den varierede arkitektur, som stikker i mange forskellige retninger,” siger Simon Ryvang True.
Det alternative kvarter, der blev voksent
Som årene gik efter industrialiseringen, fulgte kvarteret de større samfundstendenser i landet. Med 1970’erne kom nye generationer ind i kvarteret, og bybilledet forandrede sig igen. Det blev svært at få de små butikker til at køre rundt, men selvom de lukkede, fortsatte sammenholdet, og som erstatning for butikkerne blomstrede alternative fællesskaber op.
”Kvarteret får sit første beboerhus, der simpelthen hed Huset. Det var foreningsdrevet og blev et samlingssted for kvarterets beboere, særligt for de unge, ” fortæller historikeren.
Folder fortæller
Tidens tand har op gennem 1900-tallet sat sine tydelige spor på kvarteret, der efterhånden trængte til en kærlig hånd. ”Det skete med kvarterløftet 1997-2003, hvor kvarteret også fik nyt beboerhus i den gamle Hadsundbanes remisebygninger. Det vidner i den grad om et kvarter, der er opmærksomt på sin egen historie,” afslutter Simon Ryvang True, der også gerne vil slå et slag for en ny folder om Tøjhushavekvarteret, som bevaringsudvalget i Randers Kommune står bag.
Folderen er gratis og indeholder små fortællinger om ejendomme og deres beboere i kvarteret. Kan afhentes på Museum Østjylland og bliver også udleveret på rundvisningen.
Kan du ikke deltage i byvandringen den 12. september, er det en ny chance den 27. september.
For mere information om byvandringen kontakt: Historiker Simon Ryvang True på tlf. 2464 3135 eller på srt@museumoj.dk
