Julen er selvfølgelig håndlavet på Håndværksmuseet

Enten er de lidt gammeldags på Håndværksmuseet, eller også er de totalt med på beatet! Det er nemlig altid det gode håndværk, der er i centrum, når der er julemarked på museet.

Der bliver med garanti trængsel ved de mange salgsboder på årets hyggelige julemarked på Håndværksmuseet. Salgsboderne byder på mange forskellige varer af en fin, håndlavet kvalitet, og du kan købe alt fra fugle lavet af drivtømmer til håndlavede smykker. Der er også aktiviteter for børn. Gratis adgang. Fotokilde: Museum Østjylland

Nyd en lang række udstillere vise deres bedste håndværk indenfor håndstrik, træarbejde, smykker og meget mere på årets allerhyggeligst julemarked på Håndværksmuseet.
Det er gratis.

Julemarked på Håndværksmuseet, lørdag den 9. december 2023 kl. 10 - 16.
Sted: Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C.  
Gratis.

Håndværksmuseet sætter en ære i altid at udstille og sælge kvalitetsting på årets julemarked. Sådan er det selvfølgelig også i år, hvor både private udstillere og lokale velgørende institutioner sælger lækre, håndlavede varer. Gode sager, der med garanti vil vække glæde som julegave, kalendergave, værtindegave eller måske som en lille forkælelse til en selv.  

”Jeg synes, at de varer, der er til salg i boderne på museet, bliver finere år for år,” smiler museumsinspektør Lisette Berg Andersen, der er glad for at melde, at der i år er totalt fyldt op af salgsboder i det gamle pakhus, hvor Håndværksmuseet har til huse.

”Vi har desværre også været nødt til at sige nej til flere, der ønskede at have en salgsbod hos os i år, da der ikke er mere plads. Så, vi melder fuldt hus på boder og lækre varer i år. Der bliver noget at kigge på!”

Skæve gulve og fugle af drivtømmer

Håndværksmuseets hyggelige gamle værksteder, skæve trægulve og synlige bjælker danner denne julede lørdag rammen om julemarkedet. Glæd dig til at se kompliceret håndstrik, flotte fugle lavet af drivtømmer, drejede træskåle, byens bedste honning, smykker i flere stilarter og meget mere.

”Vi har rystet posen godt, så der i salgsboderne er noget for enhver jule-smag. Fælles for det hele er, at håndværket og varens kvalitet er i højsædet, så vi som et museum, der arbejder for at udbrede kendskabet og respekten for det gode håndværk, kan se os selv i øjnene,” fastslår museumsinspektøren.

Lækkeri, børnehygge og held i spil

Ingen skal gå lækkersultne rundt på julemarkedet, da der selvfølgelig er mulighed for at købe søde lækkerbiskner i museets reception.

Kreative børn og andre, der har lyst kan, kan denne dag som noget helt nyt også lave et lille metal-juletræ ved museets hygge-bord. Med hænderne skal børnene bøje og sammensætte kobbertråd med lærketræ, så der danner sig den smukkeste julepynt.

Efter handel i boderne, hyggemad og børne-krea kan den sidste energi bruges på Håndværksmuseets tombola, hvor du kan være heldig at vinde forskellige håndlavede sager. Mange af husets frivillige håndværkere har nemlig gennem hele året lavet fine sager, som de nu udlodder som gevinster.  

For mere information kontakt: Museumsinspektør Lisette Berg Andersen på tlf. 2484 0188 eller på lba@museumoj.dk