Museum Østjylland har gennem flere år beskæftiget sig med historien om kollektiverne på Djursland. Det har blandt andet resulteret i, at fortællingen nu er en del af de faste udstillinger på Museum Østjylland i Grenaa.
Museet lavede også i samarbejde med tidligere kollektivister i 2018 en særudstilling om de unge mennesker med langt hår, velourtøj og store drømme, der flyttede ind i nedlagte husmandssteder, små gårde og faldefærdige huse rundt om på Djursland. Her ønskede de sig et andet liv – i fællesskab med ligesindede, der også ville ændre verden til det bedre, vende forbrugssamfundet ryggen og dyrke giftfrie grøntsager til deres børn.
Levende historie
Djurslands sandede jorde fik nyt liv i 1970’erne, da unge fra København, Aarhus og Randers slog sig ned på Jyllands næse for at afprøve drømmen om livet i kollektiv. Kollektivbevægelsen opstod som en del af protesterne mod den udvikling, som satte mennesker og fællesskab til side til fordel for mammon og et galopperende forbrug. Mange af kollektivisterne bor stadig på Djursland, men mange flyttede dog i helt almindelige kernefamilier efter tiden i kollektiv.
”Derfor har vi haft mulighed for at interviewe en stor del af de tidligere kollektivister, og få deres egne historier,” fortæller historiker Lea Glerup Møller. ””Det er noget helt særligt som historiker at få lov til at undersøge et felt, hvor dem, der var der, da det hele skete, stadig lever. Derfor var det også naturligt, at kollektivisterne selv var med til at indrette den del af vores permanente udstilling i Grenaa, der handler om dem.”
Formålet med museets undersøgelse af historien om kollektiverne på Djursland er blandt andet at dokumentere, hvorfor kollektivisterne flyttede til området – og gøre det tydeligt, hvilke fællesskaber de skabte og indgik i.
Klimabevidste kollektivister
Der er ingen tvivl om, at kollektivisterne var et festligt og farverigt indslag i de små landsbyer rundt omkring på Djursland. Med deres lange hår, farverige velourtøj – og til tider manglende tøj – skilte de sig ud fra lokalbefolkningen.
”Kollektivisterne satte deres præg på lokalsamfundene dengang, men også i dag er der spor efter deres indflydelse. Norddjurs Friskole er et helt konkret eksempel. Men mange af de tidligere kollektivister er i dag også ildsjæle i lokale foreninger og er med til at skabe liv i landsbyerne. Her på Djursland er måske også en stemning af, at der er højt til himlen og plads til forskellighed,” fortæller historiker Tina Bjerregaard, som sammen med sin kollega Lea Glerup Møller fortsat er i fuld gang med at undersøge kollektiverne.
”Kollektivisterne var jo på mange måder forud for deres tid. De ville have økologi, før det fandtes. De ville dyrke jorden på måder, der ikke forurenede og leve nøjsomt, så der ikke blev produceret for mange varer. Det er en højaktuel dagsorden i dag,” fastslår de to historikere.
Foredraget i Voer Forsamlingshus er en del af projektet Museet tæt på dig, som er støttet af ELRO Fonden.
For mere information kontakt:
Historiker og museumsinspektør Tina Bjerregaard på tlf. 4048 6530 eller på tb@museumoj.dk
Historiker og museumsinspektør Lea Glerup Møller på tlf. 2113 0931 eller på lgm@museumoj.dk
