Omvisning: Fortællinger fra Havet

Torsdag den 2. maj kl. 17-17.45

Norddjurs ligger ved havet, og derfor er områdets historie tæt forbundet med havets gode og dårlige sider. Det har naturligvis sat sine spor i den lokale historie.

Nu har du chancen for at høre om stormfulde søslag, solrige badeferier og om, hvordan havet gennem årtusinder har været et bugnende spisekammer for djurslændingene.

Alle disse gode fortællinger får du leveret af museumsinspektør på Museum Østjylland, Rikke Alsbjerg Schøning, der i en omvisning tager udgangspunkt i historierne i udstillingsafsnittet Havet i de permanente udstillinger Fire veje til Norddjurs.

Der serveres kaffe og te.

Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben

Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, 8500 Grenaa