Ginnerup-projektets resultater

Artiklerne udkommer primært på engelsk i internationale videnskabelige tidsskrifter. Desværre er ikke alle disse artikler frit tilgængelige.

I det følgende er der angivet links til tidsskrifternes hjemmesider, hvor der i alle tilfælde kan læses sammendrag. Nogle af artiklerne kan også downloades frit.

Vildhestene fra Ginnerup

Ginnerup-fundet indeholder det uden sammenligning største fund af vildhesteknogler fra Danmark. I lag fra tiden omkring 3.000 f.v.t. udgør hesteknogler op til 25% af alle pattedyrsknogler, mens de på andre fundpladser fra slutningen af jægerstenalderen og bondestenalderen udgør mindre end 1%. De næsten 500 vildhesteknogler fra Ginnerup har ikke kun arkæologisk, men også zoologisk betydning. I Ginnerup-projektet undersøges disse knogler derfor med en lang række naturvidenskabelige og arkæologiske metoder for at lære mere om dyrene, deres levevis og miljøpåvirkning, samt om menneskernes brug af dyrene. Undersøgelserne foregår i Ginnerup-projektet selv, men også i andre forskningsprojekter som Ginnerup-projektet samarbejder med.

I to artikler har Pablo Librado og talrige kollegaer under ledelse af Ludovic Orlando fra universitetet i Toulouse fremlagt resultater af genetiske undersøgelser af hestefund fra hele Eurasien, herunder fra en række af Ginnerup-hestene. Disse analyser viser, at Ginnerup-hestene tilhører en nu uddød, vesteuropæisk gren af vildheste. Forskerne kunne også påvise, at alle nulevende tamme heste afstammer fra en anden gren af vildheste der blev tæmmet første gang i anden halvdel af det 3. årtusind f.v.t. i de sydrussisk-østukrainske stepper. Herfra spredte mennesker dem i hele verden. I Danmark dukker de første af disse tamme heste formentlig op i starten af bronzealderen omkring 1.700 f.v.t.
Begge artikler er udkommet i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.  De kan downloades her: https://doi.org/10.1038/s41586-021-04018-9 (hele artiklen) og her: https://doi.org/10.1038/s41586-024-07597-5 (kun sammenfatning).

Jacob Kveiborg fra Moesgaard Museum og kollegaer har under ledelse af J.C. Svenning fra Aarhus Universitet undersøgt Ginnerup-hestenes ernæring. Studiet er det første af sin art i Nordvesteuropa og anvender både slidsporanalyser af hestenes tænder og isotopanalyser af knogler til at belyse, hvad hestene levede af. Resultaterne viser, at Ginnerup-hestene var specialiserede græs-ædere, men at de i de sidste dage eller uger inden deres død indtog større mængder af blade og andet plantevæv. Hestens føde afveg fra det, andre store græsædende dyr (urokser, køer) indtog, og indikerer, at hestene levede i et afvekslingsrigt, delvist åbent landskab. Fødevalget afspejler sandsynligvis også det jagttryk datidens mennesker udøvede på dyrene. Analyserne tyder på, at Ginnerup-hestene sandsynligvis blev dræbt på den samme tid af året, måske i forbindelse med sæsonbestemte fester. Hele artiklen kan frit downloades her: https://doi.org/10.1016/j.palaeo.2024.112334