Foredrag: De sandede jorde – Kollektiver på Djursland

Torsdag den 12. december kl. 10-12

Djurslands sandede jorde fik nyt liv i 1970’erne, da unge fra København, Aarhus og Randers slog sig ned på Jyllands næse for at afprøve drømmen om livet i kollektiv. Hør den interessante fortælling i et foredrag i BMA/Maltfabrikken.

Kollektivbevægelsen opstod som en del af protesterne mod den udvikling, som satte mennesker og fællesskab til side til fordel for mammon og et galopperende forbrug. De mange kollektiver, der opstod i slutningen af 1960’erne og gennem 1970’erne, var udtryk for en tro på, at det var muligt at skabe et andet samfund. Et samfund, hvor man forbrugte det, man reelt behøvede, hvor ejendele ikke var en værdi i sig selv, og hvor mennesker var fælles om alt fra børn til underbukser.

Der serveres kaffe, jule-te og kage til foredraget.

Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben

Sted: Havestuen, BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft