Velkommen til oldtidens mennesker

Klassetrin: 3. - 6. klasse
Fag: Historie, Dansk, Religion

Lad dine elever dykke ned i en af oldtidens perioder med en omvisning i museets oldtidsudstilling. Her kommer eleverne ganske tæt på oldtidens mennesker og får en indsigt i, hvilke vilkår de levede under, og hvordan de klarede sig i og med naturen.

Undervejs i omvisningen får eleverne lov til at få museumsgenstande mellem hænderne, ligesom de sendes ud på opdagelse med opgaver og små aktiviteter, de skal løse.

Vælg mellem:

  • Stenalderen
  • Bronzealderen
  • Jernalderen/vikingetiden

Forløbstype

Omvisning med formidler

Varighed

75 minutter

Forberedelse og efterbearbejdning

Brug meget gerne museets e-læringsportal: www.møde-med-oldtiden.dk

Portalen er et spændende e-læringsmateriale om oldtiden – udviklet af Museum Østjylland. Her får I spændende film og arbejdskort om stenalder, bronzealder og jernalder. Som noget helt unikt kan I få en af museets arkæologer ind i klasseværelset over Skype.

Formål

At eleverne får en forståelse for de livsvilkår Danmarks første mennesker levede under.

At eleverne kan identificere forskellige ord og materialer i forhold til oldtiden.

At eleverne forstår, at både arkæologiske undersøgelser, naturvidenskabelige arbejdsmetoder og erfaringer giver os viden om fortiden.

At eleverne kan benytte deres viden om nutiden til at reflektere over fortiden. Fx i forhold til ritualer, tro, familieformer og bæredygtighed.