På flugt

Klassetrin: 7. - 10. klasse
Fag: Historie, Dansk, Samfundsfag, Religion

Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek tilbyder et workshopbaseret forløb, hvor eleverne gennem undersøgelse og diskussion af litteratur, historiske kilder, billedkunst og andre æstetiske udtryk forholder sig til det at være på flugt.

Eleverne kommer blandt andet til at pakke en kuffert, se på flugtruter og opleve kunst hvor flugt er et gennemgående tema. Eleverne kommer derudover til at få et indblik i personlige beretninger fra mennesker, der har været på flugt. 

Forløbstype

Forløb med formidlere fra alle tre institutioner

Varighed

Tre timer i et tidsrum mellem kl. 9 - 14

Periode

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 4, 2025

Forberedelse

14 dage før besøget sendes uddybende materiale direkte til læreren, som kan bearbejdes i klassen.  Til de hurtige vil der være mulighed for at låne et klassesæt af Jane Tellers ”Hvis der var krig i Norden”.

Tilmelding

For yderligere info og tilmelding send en mail til skoleoguddannelse@randersbib.dk