De vilde drenge, de stille piger eller…?

Klassetrin: 4. - 6. klasse / børn med særlige behov
Fag: Historie, Dansk

Vi ser på interessante "kønnede" genstande fra Museum Østjyllands samling, såsom legetøj, tøj og brugsting. Herefter sætter Randers Bibliotek gang i en kreativ skriveworkshop, hvor eleverne ved hjælp af forskellige skriveteknikker og genregreb får mulighed for at reflektere over, hvordan opfattelser af køn og kønsroller kan have indflydelse på børns liv. 

Forløbstype

Forløb med formidler fra Randers Bibliotek og Museum Østjylland.

Varighed

1,5 time

Forberedelse

14 dage før besøget sendes uddybende materiale direkte til læreren. Her skal eleverne blandt andet interviewe et ældre menneske i elevens omgangskreds.

Formål

Eleverne får kendskab til og reflekterer over kønsroller og de forventninger, der har været til det at være "en rigtig dreng" og "en rigtig pige" igennem historien.