I spidsen for den første cykeludflugt med pedaltramp og fuglefløjt i juli står historiker Simon Ryvang True. Historiker Viktor Bjerg Bondesen er klar til at guide og fortælle på den anden 16 kilometer lange cykeltur i august. Turene har samme indhold.
Store anlægsprojekter formede området
Gudenåen har gennem historien været en færdselsåre for de mennesker, der har boet langs den. Alt lige fra søndagssejlads til Fladbro Kro til laksefiskeri og godstransport har defineret, hvordan beboerne har bygget ved og brugt den naturskønne å.
På cykelturene hører du blandt andet om, hvordan store anlægsprojekter har været med til at forme området på tværs af århundreder. De store projekters tid går helt tilbage til 1500-tallet, hvor kong Christian III satte et gigantisk kanalbyggeri i gang, og helt frem til åbningen af E45 til Randers i 1971.
”På turene knytter vi historien om anlægsprojekterne sammen med resten af områdets udvikling. De to ting hænger nemlig tæt sammen, og det er en interessant måde at se området på. Det viser nemlig, hvor afgørende store projekter er for, at byer forandrer og udvikler sig,” forklarer de to historikere.
”På turene kan du også blive klogere på, hvordan naturen mellem Randers og Langå gennem tiden er blevet brugt til rekreative formål, når vi gør holdt ved Fladbro Kro og nyder fuglenes fløjt og åens rislen.”
Jernbanen blev primus motor
Et af projekterne, som historikerne nødvendigvis må fortælle om, er anlæggelsen af togstrækningen Randers-Aarhus, der åbnede helt tilbage i 1862. Bag anlæggelsen stod det engelske jernbanekonsortium Peto, Brassey & Betts, der også stod bag de fleste andre jernbanestrækninger i Jylland og på Fyn.
”Man kan næsten ikke overvurdere, hvor vigtig og skelsættende en begivenhed anlæggelsen af jernbanen var. Med ét var Randers og Langå tæt forbundet. Langå blev som trafikalt knudepunkt pludselig forbundet med verden, der med et trylleslag var blevet mindre, eller i al fald mere tilgængelig. Ud af anlæggelsens byggestøv voksede det Langå, vi kender i dag, og jernbanen fik også betydning for Randers og Stevnstrup. Det var verdenshistorie, der udspillede sig lokalt,” forklarer historiker Viktor Bjerg Bondesen.
Knudepunktet Fladbro
Et andet vigtigt stop på turen er området omkring Fladbro Kro. I Fladbro mødes landevejen, jernbanen og Nørre- og Gudenåen, og området har til alle tider været et naturligt samlingssted. Det vidner gravhøjene i skovene, kroen og speedwaybanen om.
”I begyndelsen af 1900-tallet blev det hele mere organiseret. Kommunen købte i 1897 hele området ved Fladbro, udviklede det til en lystskov, og randrusianerne valfarterede om søndagen ud til det store rekreative område. De tog bussen, toget eller endda sejlede med pram inde fra Randers. Det handlede om at komme væk fra byens snavs og osende skorstene og ud for at nyde den skønne, friske natur og få skuldrene ned,” smiler Simon Ryvang True, der også gerne vil slå et slag for den folder om området, som bevaringsudvalget i Randers Kommune netop har udgivet.
Ny folder guider dig på cykeltur
Folderen er gratis og er tiltænkt som en cykelguide, der følger cykelrute 29 mellem Randers og Langå. Randers-Langå-guiden kan hentes på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers. Museet er åben tirsdag - søndag, kl. 10 - 16.
Hent også guiden i Randers Biblioteks bogbus, på Håndværksmuseet, i Langå Kulturhus, i Bogbyen i Langå og i Brugsen i Stevnstrup.
For mere information kontakt:
Historiker Simon Ryvang True på tlf. 2464 3135 eller på srt@museumoj.dk
Historiker Viktor Bjerg Bondesen på tlf. 2425 9783 eller på vbb@museumoj.dk
