De første tyske flygtninge blev observeret ved den danske grænse allerede i begyndelsen af februar 1945, hvor Danmark stadig var besat.
”Flygtningene kom til landet fra de østtyske områder i nutidens Polen, på flugt fra krigens ødelæggelser og den fremrykkende sovjetiske hær. I alt kom 250.000 civile flygtninge til Danmark, ” forklarer Martin Mauritzen, der i foredraget sætter særligt fokus på flygtningene og flygtningelejrene, der skød op i Randers-området og på Djursland.
Flygtninge på skoler, hoteller og fabrikker
I byerne blev de mange flygtninge indkvarteret på skoler, fabrikker og hoteller. I Randers var det især skolerne, der blev brugt, men også steder som missionshotellet Ansgar, fabrikken Danar og Helstedgård blev brugt som indkvartering. Imens var der større lejre rundt omkring på Djursland. ”De her lejre var minisamfund eller småbyer, hvor der boede mennesker, der havde været udsat for alverdens traumer, ” fortæller Martin Mauritzen.
I Danmark på lånt tid
I foredraget hører du blandt andet om tre større lejre, der blev oprettet ved Tirstrup og lejren ved Hevring. Lejrene var hjem for tyske flygtninge, fra 1945 og frem til lejrene lukkede i 1947.
”Flygtningene fandt i Danmark et land med ro og fred – eller en form for fred. I baggrunden skete der jo en helt masse efter befrielsen. Tyskerhadet var stort i den danske befolkning, og den danske regering ville have de fremmede ud af Danmark hurtigst muligt, ” siger Martin Mauritzen.
Uønskede gæster bag pigtråd
Mere end 200.000 tyske flygtninge blev sendt i flygtningelejrene rundt om i landet efter befrielsen. Her så de ikke andet end vagterne, pigtråden, der omgav lejren og barakkerne, de boede i.
”Det er en fortælling om tusinder af tyskere, der opholdt sig i Østjylland på lånt tid på flugt fra krig og ødelæggelse – i en tid med stort tyskerhad! I bund og grund ønskede den danske befolkning ikke de tyske flygtninge i landet. Der findes dog historier om danskere, der hjalp flygtningene, ” fortæller Martin Mauritzen.
For mere information kontakt arkivar og historiker Martin Mauritzen på 9243 4973 eller på mpm@museumoj.dk
