Hvad er BMA? Kig ind og hør historien bag!

Bag forkortelsen BMA gemmer der sig en masse gode historier og kulturelle oplevel-ser! BMA er nemlig en helt ny kulturinstitution, der nu slår dørene op i den renovere-de Maltfabrik i Ebeltoft. Her kan du nu og fremover finde bibliotek, museum og arkiv i skøn forening og sammensmeltning til BMA.

Kom med på en gratis rundvisning i de rustikke omgivelser i Maltfabrikken og hør om tankerne bag det nye BMA / Bibliotek, Museum, Arkiv og om, hvad DU kan bruge stedet til!

BMA – hvad er det? Rundvisning i BMA / Bibliotek, Museum, Arkiv onsdag den 1. juli og onsdag den 8. juli 2020 kl. 9 - 10, kl. 10.30 - 11.30, kl. 12.30 - 13.30 og kl. 14 - 15 begge dage på Maltfabrikken, Maltvej 4 - 12 i Ebeltoft.  
Gratis. Husk tilmelding.

Fredag den 26. juni er ikke en dato som så mange andre. Det er nemlig dagen, hvor biblioteket i Ebeltoft ikke længere kun et bibliotek. Faktisk er det fra den dato også et museum og et arkiv! De tre kulturinstitutioner bor nu og fremover i de smukke, rustikke lokaler i Maltfabrikken, hvor de forenet til BMA / Bibliotek, Museum, Arkiv fremover vil byde sine gæster på masser af oplevelser.

I Havestue og Maskinrum

På de gratis rundvisninger kan du høre om tankerne bag projektet og sammensmeltningen af de tre institutioner. Hør også om de historier, BMA fortæller på de tre etager, Maskinrummet, Lundbergs Kontor og Havestuen.
Omvisningerne er din chance for at få svar på alle mulige spørgsmål om byens nye kulturelle fyrtårn!

"Vi glæder os til at vise vores gæster alt det, vi har arbejdet med gennem flere år. For os er det jo noget helt særligt, at vi nu er BMA - og vi kan næsten ikke vente med at fortælle om alt det, vi kan som denne enhed, BMA er, ” siger fortæller cand. mag. Lisbeth Larsen, de er en af fire medarbejdere fra Syddjurs Bibliotek og Museum Østjylland, der viser rundt den 1. og 8. juli i BMA.

For mere information kontakt museumsinspektør på Museum Østjylland Tina Bjerregaard på tb@museumoj.dk eller på 4048 6530.