Årbog spækket med ny viden om østjysk kulturarv

Museum Østjyllands årbog 2019 er udkommet. Den kan købes på Museum Østjyllands butikker i Randers, Grenaa og Ebeltoft.

Nationalpark Mols Bjerge rummer mange kulturhistoriske spor, som er værd at bevare, og som Museum Østjylland har registreret gennem de senere år. Læs om dem i museets årbog for 2019. Få for eksempel historien om det lille ydmyge sprøjtehus i Agri, som er med til at fortælle historien om dengang, hvert sogn havde sin egen hånddrevne brandsprøjte. Fotokilde: Jakob Vedsted

Hvad har Ebeltoft Bibliotek til fælles med kulturmiljøer i Mols Bjerge og Grenaas første cykelklub? Det nemme svar ville være: Ingenting!
Men faktisk har de tre emner det til fælles, at du kan læse om dem alle i Museum Østjyllands årbog, som netop er udkommet i 2019-udgaven.

Museum Østjyllands årbog 2019 kan købes på Museum Østjyllands butikker i Randers, Grenaa og Ebeltoft.
Pris 168 kr.
Medlemmer af Museum Østjyllands medlemsklub kan hente et gratis eksemplar på museet.

Bogens knapt 200 sider tager læseren på en rundtur i Djurslands og Kronjyllands kulturarv. Turen spænder fra 6-7.000 år gamle stenalderbopladser på Helgenæs over historien om Randers Husmoderforening og til de sange, der blev sunget i 1970’ernes kollektiver på Djursland.

Verdensarv i Farvergården

I årbogen kan du blive klogere på den såkaldte blåtryksteknik, der netop er kommet på Unescos liste over verdensarv. Blåtrykket har været praktiseret i Farvergården i Ebeltoft, mens der stadig var aktive farvere i farveriet. Farvergården er i dag museum, og publikum kan derfor nu komme på besøg i trykkammeret, hvor det fine kunsthåndværk blev udøvet.

Lokal arv på Mols

Verdensarv i Ebeltoft flankeres i bogen af lokal kulturarv i Mols Bjerge. Her har museet gennem en række år arbejdet på at kortlægge de helt særlige og de truede kulturmiljøer. Årbogens artikel om kortlægningsprojektet fortæller både om arbejdsmetoden og giver gode eksempler på lokal kulturarv.

”Det er kulturarv, som måske nok ikke kommer på Unescos liste. Men ikke desto mindre er det kulturarv, som er overordentlig vigtig at bevare for fremtiden, hvis kulturhistorien fortsat skal være nærværende i nationalparken, ” siger museumschef Jørgen Smidt-Jensen.

Skinnende skatte og hekse i forhør

De sidste år har været rige på fund af skatte i det østjyske område. Derfor kan årbogen blandt andet præsentere fornemme sølvskatte fra de urolige år i 1600-tallet, hvor fremmede hære hærgede landet flere gange. Der er også et kig ind i vikingetiden, hvorfra en af Danmarks hidtil største sølvskatte i sommeren 2018 så dagens lys lige uden for Randers.
Fra 1600-tallet er historien om de mange trolddomsprocesser, som fandt sted på Djursland. Her blev heksenes tilståelser blandt andet skaffet gennem såkaldt pinlige forhør (tortur) og sidenhen brugt til at udlægge endnu flere som udøvere af trolddom.

Shamanistiske ritualer

En form for magi blev der også udøvet på Djursland i stenalderen. Det kan du læse mere om, når det store internationale forskningsprojekt CONTACT præsenteres i årbogen. De enestående resultater af projektet viser blandt andet, at store dele af Djurslands stenalderbefolkning for 5.000 år siden flyttede sammen på en stor boplads lige uden for Grenaa. Her deltog de i shamanistiske ceremonier, hvor dele af bjørne og elge importeret fra Sverige spillede en vigtig rolle.

15 rigt illustrerede artikler

Museum Østjyllands årbog byder naturligvis på mere end ovennævnte. Bogens 188 sider indeholder i alt 15 artikler, som også er fyldt med billeder, der illustrerer kulturhistorien i Kronjylland og på Djursland.
Bogen koster 168 kr. og kan købes i Museum Østjylland i Randers, Ebeltoft og Grenaa.

For mere information kontakt museumschef Jørgen Smidt-Jensen på 2442 9525 eller på jsj@museumoj.dk