I foredraget sætter historiker Tina Bjerregaard fra Museum Østjylland den historiske kikkert for øjet og ser tilbage på mange årtiers kamp mod vandet i det østjyske.
”Jordene blev allerede i 1800-tallet mange steder betegnet som ”vandlidende”, og man så vandet som ”skadeligt”. Derfor gjorde man en stor indsats for at indvinde mange hektar jord i vandområder til især landbrugsjord,” fortæller Tina Bjerregaard.
Mindre vand, mere land
De første landvindingsbølger slog for alvor ind over landet fra midten af 1800-tallet, hvor man gennemførte store projekter som dræningen af Lammefjorden og Kolindsund på Djursland. Også områderne omkring Randers Fjord er inddiget og afvandet.
”De mange projekter har ikke kun betydet mere dyrkbar jord – de har også medført en markant ændring af landskabet,” påpeger Tina Bjerregaard.
Landvindinger fandt sted langt op i 1900-tallet. Her gjorde grundforbedringslove i 1920’erne og 30’erne og landvindingsloven i 1940 det muligt at gennemføre projekterne med forskellige tilskudsordninger fra staten.
Der skulle brød på bordet
Til foredraget i Albæk Forsamlingshus fortæller Tina Bjerregaard blandt andet om lovgivningen, der gjorde datidens projekter mulige, men også om den tidsånd og de forskellige syn på naturen, der har domineret gennem tiden.
”Det var en anden tid. En sætning, vi ofte hører for tiden – dog som regel i andre sammenhænge – men det var en anden tid, da man i 1800-tallet for alvor begyndte at omdanne søer, fjorde, vandløb og våde enge til brugbar landbrugsjord,” forklarer historikeren.
”Der skulle brød på bordene rundt om i de europæiske hjem, og med et stigende befolkningstal var der mangel på fødevarer – og stor efterspørgsel efter landbrugsvarer fra Danmark.”
Med skovl og maskiner
Du hører i foredraget fortællingen om landvindingsbølger generelt, om drivkræfterne bag og om den lovgivning, der gjorde det hele muligt. Selvfølgelig kommer der et særligt fokus på de lokale projekter, som blev gennemført ved Randers Fjord.
”Hollandsbjerg -, Bode - og Stenalt Enge ved Randers Fjord blev under besættelsen inddæmmet som en del af et beskæftigelsesprojekt. Arbejderne ankom med tog fra Randers til Grund Fjord, hvor det meste af arbejdet foregik med håndkraft!” fortæller Tina Bjerregaard.
”Anlæggelsen af Tirstrup Flyveplads i besættelsestidens sidste år krævede masser af arbejdskraft, og her blev det tilladt at bruge maskiner til det store dræningsarbejde.”
Et nyt kulturlandskab
Foredragsholderen denne aften er en af to tilrettelæggere bag særudstillingen Kolindsund – søen, der deler vandene, som Museum Østjyllands gæster i Grenaa kunne opleve i 2022-23.
Kolindsund var Østjyllands største og mest ambitiøse landvindingsprojekt. Men mange mindre projekter har gennem tiden omlagt vådområder til landbrugsjord i Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner, som er Museum Østjyllands dækningsområde. Historien om nogle af projekterne bliver udfoldet denne aften.
”Engene ved Randers Fjord har langt tilbage i tiden været brugt til afgræsning og dyrkning af hø, så områderne var, før de blev omlagt, allerede en del af landbruget. Men landskabet ændrede sig markant, da græsningsenge blev til kornmarker. Dræningen betød endda et farvel til en ø i fjorden, nemlig Kare Holm,” slutter Tina Bjerregaard.
Foredraget i Albæk Forsamlingshus er en del af projektet Museet tæt på dig, som er støttet af ELRO Fonden.
For mere information kontakt: Museumsinspektør Tina Bjerregaard på tlf. 4048 6530 eller på tb@museumoj.dk
