Store forandringer i begyndelsen af det sydskandinaviske neolitikum – lokalt betinget eller udløst af påvirkning udefra?

I den sydskandinaviske forskning findes der en udpræget debat om, i hvor vidt dybdegående forandringer af menneskernes måde at leve på i neolitikum skal opfattes som resultat at interne sociale processer eller om de skyldes påvirkninger udefra. Det klassiske eksempel for denne debat er selve neolitiseringsprocessen.  Både i Danmark, på de Britiske Øer og i flere andre, geografisk adskilte regioner i Vest- og Centraleuropa indtraf denne skelsættende begivenhed omtrent samtidigt for ca. 6000 år siden.  Udviklingens geografiske mønster er tidligere blevet anført som argument for, at forandringerne må skyldes en central impuls fra et af de områder i Europa, hvor landbruget og husdyrhold var blevet indført langt tidligere.

For at undersøge problemstillingen yderligere er sarupanlæggene blevet inddraget i argumentationen. Undersøgelsen af konstruktionstidspunktet af ca. 450 sarupanlæg i hele Europa viser, at bygningen foregik i flere bølger. Meget påfaldende er en voldsom øgning af byggeaktiviteten mellem ca. 3750 og 3500 f.Kr.  i forskellige, geografisk klart adskilte regioner i Europa, herunder Sydskandinavien. Der findes en påfaldende overensstemmelse mellem disse regioner og dem, hvor landbruget blev indført få hundrede år tidligere. Iagttagelsen kan umuligt forklares ved at interne sociale processer tilfældigvis igen skulle have ført til ens udviklinger i geografisk klart adskilte regioner. Både neolitiseringen omkring 4000 f.Kr. og den store byggeaktivitet vedrørende sarupanlæg efter 3750 f.Kr. må derfor anses for at være udløst af lokale gruppers reaktion på en impuls fra et eller flere områder i Europa.

Publikation: Lutz Klassen, Neolithisation and introduction of causewayed enclosures. Two structurally related processes. In: In Dialogue: Tradition and Interaction in the Mesolithic-Neolithic Transition. Proceedings of a Conference held at Manchester University, September 2012 (i tryk).