Jadeøkser fra yngre stenalder i Danmark og Nordtyskland

Fra Danmark og det nordligste Tyskland kendes omkring 25 ganske særlige stenøkser, som blev fremstillet af jade. Disse økser har i mange årtier ligget ubemærket i museernes magasiner, fordi de på grund af deres eksotiske udseende og råmateriale blev anset for enten at være etnografika eller moderne turistimport. I mange tilfælde blev fundoplysningerne derfor ikke skrevet ned. I nogle tilfælde foreligger dog gode oplysninger på økserne som viser, at disse genstande virkelig nåede Danmark i stenalderen. Det samme indikeres af en række lokale imitationer, som i nogle tilfælde er blevet fundet på bopladser, således at de kan dateres.  Derfor kan det i dag sandsynliggøres, at økserne nåede Sydskandinavien formentlig i begyndelsen af yngre stenalder (tidlig 4. årtusinde f.Kr.).

Jade kendes først og fremmest fra Asien, men i Europa forekommer denne halvædle sten også i de italienske alper. Forekomsten blev mellem ca. 5300 og 3000 f.Kr. brugt til fremstilling af økser i stort tal. De fleste af disse økser var almindelige arbejdsredskaber. Jade er meget hård, men samtidig også meget sej. Dette gør den meget velegnet til fremstilling af økser, som bliver udsat for store belastninger. Derudover blev der fremstillet forholdsvis få meget store og meget omhyggeligt slebne eksemplarer. Disse økser blev kun undtagelsesvis brugt som redskaber i egentlig forstand. Deres funktion må anses først og fremmest at have været af rituel karakter. Økserne blev betragtet som tilhørende gudernes verden og de blev i særlige tilfælde nedlagt på steder, hvor stenaldermenneskene mente at kunne kommunikere med guderne, så som i vand og ved store sten.

Publikation: Lutz Klassen, Axes of Alpine jade from southern Scandinavia and northernmost Germany. Danish Journal of Archaeology vol. 1-1, 2012 (2013), 86-89.