Grønstensøkser med nakkehul fra neolitikum i Sydskandinavien og Nordtyskland

I Danmark og omkringliggende lande blev langt de fleste økser i neolitikum fremstillet af flint, mens et (relativt) fåtal blev tilvirket af lokale arter af grønsten.  Blandt disse har en bestemt gruppe givet anledning til diskussion i længere tid. Der er tale om økser der er kendetegnet ved en gennemført eller påbegyndt gennemboring af nakken. Gennemboringen er kendetegnet ved dens timeglas-formede facon. Der kendes mindst 350 af disse økser fra Danmark og i langt mindre omfang fra Sverige og Nordtyskland. Sammenlignet med de andre stenøkser fra yngre stenalder, som kendes i titusindvis, er der altså tale om en relativt sjælden gruppe af fund.

Nakkehullets tidligere funktion har været diskurteret kontrovers. Det er blevet postuleret at økserne blev båret i en snor om halsen som en slags amulet og at nakkehullet som praktisk tiltag i forbindelse med øksebladenes skæftning.

I denne undersøgelse påvises det, at øksernes formgivning skyldes en imitation af en ganske særlig gruppe økser af jade, som blev forsynet med ganske lignende nakkehuller. Disse økser stammer oprindeligt fra de italienske alper, hvorfra de blev udvekslet til Morbihan-regionen ved Bretagnes sydkyst. Det er først her at hullerne blev boret. Økserne kan have været det personlige eje af nogle få mænd, som havde status som gudkonger og blev begravet i gigantiske gravhøje i midten af det 5. årtusinde f.Kr. Efter sammenbruddet af dette samfund i slutningen af det 5. årtusinde nåede nogle få af disse særlige jadeøkser fra Bretagnes sydkyst til bl.a. det nordlige Spanien og England. Fund i Sydskandinavien mangler indtil videre, men de lokale imitationer viser, at mindst én af disser betydningsfulde genstande må være blevet udvekslet i yngre stenalder. Imitationerne, hvis produktion i Norden starter omkring 3.800 f.Kr. og varer ved i mere end 500 år viser derudover, at de jadeøkser som blev brugt som forbillede må være blevet i cirkulation i meget lange perioder. De pågældende jadeøksers produktion slutter omkring 4.300 f.Kr. og dermed mindst 500 år før de første af de her behandlede imitationer blev produceret i Sydskandinavien.

Publikation: Lutz Klassen, South Scandinavian Neolithic Greenstone Axes with a Perforated Butt. In:  R.-M. Arbogast /A. Greffier-Richard (eds.), Entre archéologie et écologie, une Préhistoire de tous les milieux. Mélanges offerts à Pierre Pétrequin.  Annales Littéraires de l’Université de Franche-Comté, 928 ; série « Environnement, sociétés et archéologie », 18.Besançon, Presses universitaires de Franche-Comté, 2014, 199-212.