Fabrikken og patriarken

I 2013 udarbejdede museumsinspektør Nina B. Adamsen en undersøgelse af Grenaa Dampvæveri A/S historie fra grundlæggelsen i 1893 til salget til De Danske Bomuldsvæverier i 1960. I denne periode havde fabrikken kun to direktører; grundlæggeren H.P. Rosenvinge og efterfølgende hans søn Henrik Rosenvinge, som overtog posten ved faderens død i 1935.

På baggrund af denne undersøgelse, som blandt andet omhandlede virksomhedens historie, forholdet mellem ledelse og tekstilarbejdere og fabrikkens betydning for byen, arbejdes der på en artikel om ledelsen af Grenaa Dampvæveri. Heri undersøges det, hvorvidt der var tale om en patriarkalsk ledet virksomhed og i givet fald hvilken type patriarkalisme, der er tale om.

Der skelnes i undersøgelsen mellem de ældre former for patriarkalisme, som typisk eksisterede indenfor landbrug, håndværk og den tidlige industri og en nyere form for industriel patriarkalisme, som opstod i slutningen af 1800-tallet, som blandt andet omfattede etableringen af hjælpekasser for arbejderne. Det undersøges, hvilke elementer fra de forskellige typer patriarkalisme, der findes i ledelsen af Grenaa Dampvæveri under de to direktører Rosenvinge og hvorvidt der reelt kan tales om en patriarkalsk ledet virksomhed helt frem til 1960.