Ebeltoft - Danmarks Neapel

Museumsinspektør Lea Glerup Møller undersøger under overskriften Ebeltoft – Danmarks Neapel, hvordan Ebeltoft har udviklet sig til turistdestination. 

I slutningen af 1800-tallet oplevede Ebeltoft økonomisk afmatning efter en periode med fremgang og velstand. En gruppe borgere satte sig for at forsøge at vende udviklingen ved aktivt at tiltrække flere lystrejsende til byen.  Udviklingen blev hjulpet godt på vej af, at en af byens første besøgende forfatter og redaktør, Meïr Goldsmidt, udråbte Ebeltoft til at være Danmarks Neapel. Siden blev udtrykket flittigt anvendt i byens første reklamefremstød.

De første år var det dog et begrænset antal mennesker, der besøgte byen, blandt andet fordi det ikke var alle forundt at holde ferie. Kun de velstillede havde tid og økonomisk råderum til at rejse for fornøjelsens skyld. Det ændrede sig markant i det 20. århundrede, blandt andet med gennemførelsen af ferieloven i 1938.

Lovgivningen omkring ferie påvirkede selvfølgelig også antallet af besøgende i Ebeltoft, der til stadighed sørgede for at kunne opfylde de besøgendes krav med hensyn til oplevelsesmuligheder, bespisning og overnatning i alle prisklasser. Det store rykind, der begyndte efter århundredeskiftet, tog rigtig fart efter Anden Verdenskrig. Fra 1950’erne oplevede Ebeltoft og Mols et turistboom, hvor turistbusserne og efterhånden også private biler dagligt skabte kaos i midtbyen og langs strandene.

Undersøgelsen af Ebeltoft som Danmarks Neapel sætter fokus på byens udvikling til en af landets bedst kendte turistdestinationer, herunder skal det klarlægges, i hvor høj grad udviklingen var resultatet af en bevist strategi. Undersøgelsen er stadig igangværende.