Randers Stadsarkiv

Randers Stadsarkiv er rådgivende overfor Randers Kommunes forvaltningsgrene og institutioner med hensyn til varetagelse af arkivmæssige hensyn og samarbejder med Randers Kommunens leder af esdh- og arkivdriftsorganisationen om at sikre en betryggende opbevaring af kommunens arkivalier og koordinere en bevarings- og kassationsplanlægning for hele kommunen.

Kontakt til Randers Stadsarkiv

Den kommunale del af Randers Stadsarkiv ligger i Bojes Pakhus, som er det røde pakhus ved siden af Laksetorvet. Stadsarkivet har rundenummer 2.4.

Kontakt til Randers Stadsarkiv kan ske på telefon 1825/1845.

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00. Fredag kl. 9.00-12.00.

Lukket mellem jul og nytår.

Kontakt Randers Stadsarkiv på mail

Aflevering til Randers Stadsarkiv

Randers Stadsarkiv modtager arkivalier fra alle udvalg, nævn og råd, nedsat af Randers Byråd og arkivalier fra alle kommunens forvaltningsgrene og institutioner. Selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra Randers Kommune, samt private firmaer, der varetager kommunale opgaver for Randers Kommune, skal som en del af deres aftale med Randers Kommune aflevere de dele af deres arkivalier, der vedrører den kommunale opgaveløsning, til Randers Stadsarkiv.

Randers Kommunes arkivalier må ikke afleveres til andre offentlige eller private institutioner. Kommunale arkivalier, der ikke er omfattet af Lov om personoplysninger, afleveres til Randers Stadsarkiv senest, når de er 20 år gamle med mindre særlige forhold taler imod det. I så tilfælde skal Stadsarkivet modtage en fortegnelse over de arkivalier, der endnu ikke afleveres.

Arkivalier, som sendes til Stadsarkivet, skal afleveres i autoriserede arkivæsker med tydelig mærkning af, hvad kasserne indeholder. Arkivalierne skal være udtaget af plastikmapper og A4-mapper. Udgifter i forbindelse med aflevering til Randers Stadsarkiv til pakningsmaterialer, flyttefirma og lignende betales af den afleverende forvaltning/institution.

Kommunale arkivalier, der er omfattet af Lov om personoplysninger og klassificeret som bevaringsværdige, afleveres til Randers Stadsarkiv senest på det tidspunkt, hvor de ellers skulle være slettet i henhold til dataforskriften. Der er indgået aftale mellem Randers Kommune og Aalborg Stadsarkiv (Komda) om behandling af e-arkivalier.

Forvaltninger/institutioner skal aflevere bevaringsværdige elektroniske arkivalier til Aalborg Stadsarkiv i en systemuafhængig arkiveringsversion, der skal godkendes af Randers Stadsarkiv. Udgifter til testning af arkiveringsversionen betales af den afleverende forvaltning/institution.

Arkivalier, der er omfattet af Lov om behandling af personoplysninger, og som er overført til Randers Stadsarkiv, er kun tilgængelige efter arkivlovens bestemmelser.

Ved forvaltninger eller institutioners ophør skal bevaringsværdige arkivalier straks afleveres til Randers Stadsarkiv, med mindre arkivalierne overføres til anden forvaltning/institution. Ved overførsel til anden institution skal der afleveres en fortegnelse over de arkivalier, der overføres.

Forvaltningerne i kommunen skal orientere Randers Stadsarkiv om organisationsændringer og anskaffelse af nye sagsstyringssystemer, så arkivbestemmelser kan fastlægges.

Når kommunale arkivalier er afleveret til Randers Stadsarkiv, overtager stadsarkivet bevaringsforpligtelsen i henhold til arkivloven.

Læs vedtægterne for Randers Stadsarkiv her

Direkte kontakt til medarbejdere på Stadsarkivet

Arkivar Tina Knudsen Jensen tlf. 8712 2638 eller mail.

It-arkivar Inger Lyngdrup Nørgård tlf. 8915 1825 eller mail.

Arkivar Folmer Luther Christensen tlf. 2344 8571 eller mail.

Arkivassistent Steen Berg Andersen tlf. 8915 1845 eller mail.

Arkivar Mathilde Storvang tlf. 8712 2648 eller mail.