Grenaa Søndergade

Der er gratis adgang til alle udstillingerne.

Grenå Søndergade

Grenaa på hjul

Fra lørdag den 17. november 2018 til søndag den 20. oktober 2019

I dag er cyklen og cykelsporten folkeeje. Men da cyklen, som vi kender den i dag, så dagens lys i starten af 1800-tallet, var den forbeholdt samfundets rigeste. Cyklen var både meget dyr og ikke så hverdagsvenlig som i dag – mest et stykke legetøj eller et sportsredskab for de, som havde råd. Men i takt med at cyklen udviklede sig, blev den både billigere og mere praktisk.

Grenaa Cykel Club har i samarbejde med Museum Østjylland søgt efter foreningens egen historie men også efter historien om tidligere cykelklubber med hjemmebane i Grenaa. Resultatet er blevet en flot mini-udstilling på Museum Østjylland med interessante historier, spændende genstande og flotte billeder om cykelsportens historie i Grenaa.

Fire veje til Norddjurs: Havet, kalken, jorden og købstaden

Udstillingen ”Fire veje til Norddjurs: Havet, kalken, jorden og købstaden” er en af de største historiske satsninger i Aarhus 2017.

Den nye, permanente udstillinger tager dig med gennem 10.000 års historie på Norddjursland. ”Fire veje til Norddjurs” fortæller i fire temaer om de livsvilkår, menneskene siden stenalderen har levet under.
I temaerne Havet, Kalken, Jorden og Købstaden kommer du på en kulturhistorisk rejse gennem Norddjurs gennem tusinder af år. Hør historien om havet der altid har haft en enorm betydning for djurslændingene. Og om Kalken og de andre råstoffer, der blev udnyttet af de dygtige djurslændinge. Oplev historierne om Jorden og den store sandflugtskatastrofe, der også kaldes Nordens Pompeji.
Og slut af med at gå på opdagelse i Købstaden Grenaa, med dens smukke huse, imponerende købmandsgårde og mange, aktive mennesker.

Udstillingerne er spækket med filmklip, billeder, fortællinger og alt, hvad der ikke er sat i montre, må du røre ved.

Der er gratis adgang til udstillingerne.

Find åbningstider og adresse på vores udstillinger i Grenaa

Tilgængelige udstillinger på Museum Østjylland i Grenaa

Velkommen til Museum Østjyllands udstilling Fire veje til Norddjurs. Gennem fire afsnit fortæller vi den spændende og overraskende historie om livet på Norddjursland gennem mere end 10.000 år. Vores udstillinger er indrettet, så de er tilgængelige for både kørestolsbrugere, mennesker med syns – og hørehandicaps m.fl.

Parkeringsforhold

På p-pladsen i forlængelse af museet findes to handicappladser: den ene er placeret tæt på museet med let adgang til museets handicapvenlige indgang. Den anden finder I foran de offentlige toiletter bagved Grenaa Egnsarkiv.

Museum Østjylland i Grenaa

Adgang til museet

Museum Østjyllands hovedindgang mod Kannikegade har en rampe til kørestolsbrugere og en trappe med gelænder. Der er også indgang fra gården, hvor der er en ujævn belægning.

Reception/butik

Der er direkte adgang til museets reception og butik fra hovedindgangen. I receptionen findes teleslynge.

Museum Østjylland i Grenaa

Handicaptoilet

Handicaptoilet findes i stueetagen til venstre for hovedindgangen.

Museum Østjylland i Grenaa

Adgang til udstillingerne

Museets særudstillinger findes i stueetagen. De permanente udstillinger Fire veje til Norddjurs findes på museets 1. og 2. sal.

Museet er indrettet med lift til 1. og 2. sal. Max vægt 500 kg.

Mellem udstillingens afsnit findes trappelift (max. 250 kg.) og plateaulift.

Udstillingerne er indrettet i en fredet købmandsgård, hvilket betyder, at adgangen til nogle rum er begrænset af smalle døråbninger med 70 cm bredde og høje trin. Vi tilbyder udlån af mindre kørestol.

Røregenstande

I alle afsnit findes røregenstande, som er monteret på en gul kasse. Tingene siger en lyd ved berøring.

Gæsterne må røre ved alle ting, som ikke er i montrer.

Museum Østjylland i Grenaa

Digitale installationer

Interaktive skærme er monteret, så de er nemme for kørestolsbrugere at bruge. Skærmene kan betjenes i bunden af skærmbilledet, hvis gæsten har nedsat funktion i arme og hænder.

Museum Østjylland i Grenaa

Film og digitale installationer er så vidt muligt tekstet og indtalt på både dansk og engelsk. Hvor det ikke er muligt med tekstning, er der installeret teleslynge, som er markeret med ikon.

Tekster

Teksterne i udstillingen er læsevenlige. Vi har taget hensyn til, at teksten skal kunne læses af både gæster med læsevanskeligheder og synsnedsættelse.

Siddepladser og pauserum

I udstillingerne har vi placeret mange siddepladser undervejs, både med og uden ryg- og armlæn.

Museum Østjylland i Grenaa

I udstillingerne er der flere steder, gæsterne kan tage ophold, f.eks. ved sommerhuset, i jættestuen eller på kalkklinten.

Museum Østjylland i Grenaa

Vi håber, I får en god oplevelse på vores tilgængelige museum.

Har du brug for mere information om tilgængeligheden på museet, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Tina Bjerregaard på telefon 4048 6530.