Workshop for fingersnilde Star Wars fans

Lørdag 13. april kl. 10 – 16

Lær at lave prinsesse Leias eller Reys frisure på Håndværksmuseet. Foto: Museum Østjylland

Håndværksmuseet flyver ud i galaksen og tilbyder workshops, hvor de større børn og voksne kan fremstille forskellige ting fra det fantastiske Star Wars univers. Man kan fx lave sin egen udgave af R2-d2 eller lære at lave prinsesse Leias eller Reys frisure. Man kan også sætte nogle af filmenes ikoniske citater op i en ramme, og dekorere efter egen smag eller lave en nøglering med specielt vedhæng med motiver fra de berømte film. Og så er der belønninger til de, som løser opgaverne med at finde de skjulte Star Wars figurer, der har gemt sig rundt på museet. Aktiviteten er gratis og henvender sig til voksne og børn fra 8-10 år og opefter.

Sted: Håndværksmuseet, Randers