Markerer 10-årsdag for enestående guldsmykkefund

Detektoren bipper insisterende. Der er metal i jorden. Detektorførerens puls hamrer voldsomt, da han i mulden finder en del af en guldfibula, et 1.500 år gammelt dragtspænde! Senere dukker flere guldsmykkedele frem.

Den 18. september er det præcist 10 år siden, at det enestående guldfund fra Kirkemosegård så dagens lys efter 1.500 år i den mørke muld. I den anledning inviterer Museum Østjylland nu til gratis foredrag tæt på fundstedet ved Kirkemosegård, nemlig i Spentrup Sognegård.
Der serveres kaffe og kage. Husk at tilmelde dig på museets hjemmeside.

Foredrag: Guldskatten fra Kirkemosegård, mandag den 18. september 2023 kl. 19 - 21.
Sted: Spentrup Sognegård, Stationsvej 45, 8981 Spentrup.
Gratis inkl. kaffe og kage.

Det er overinspektør og arkæolog på Museum Østjylland, Benita Clemmensen, der denne aften fortæller om de enestående guldsmykker fra slutningen af jernalderen.

”Jeg troede knapt mine egne øjne, da jeg for 10 år siden modtog de enestående smykker på museet. Kirkemosegård-guldet er uden tvivl på min personlige top tre over fantastiske fund her på museet. Guldsmedearbejdet er udsøgt, og fortællingen i smykkerne er fascinerende. Og så er de fundet i en virkelig god stand,” fortæller Benita Clemmensen.

Håndværk i topklasse

Smykkerne afslører et imponerende guldsmedehåndværk, mens den samlede guldmængde i Kirkemosegård-skatten er beskedne 35 gram. Men netop smykkernes lethed og fine, delikate forarbejdning er med til at gøre fundet bemærkelsesværdigt.

”Kvindesmykkerne fra Kirkemosegård er en vigtig kilde for os til at forstå guldsmedehåndværket i ældre germansk jernalder, og de giver et rigtig godt indblik i guldsmedens teknologiske kunnen,” forklarer Benita Clemmensen.

Rig kvinde med tro på Odin

Sættet består af et smukt dragtspænde og ti hængesmykker. Dragtspændet har formodentligt siddet på brystet af en jernalderkvinde, hvor spændet har holdt hendes kappe sammen. De ti hængesmykker, hvoraf de seks er formet som stiliserede fuglehoveder, har siddet i en snor eller kæde og prydet kvindens bryst.

”Smykkerne fortæller historien om en kvinde, som uden tvivl kom fra samfundets absolutte elite. De fortæller om hendes tro på guden Odin og hans ravne Hugin og Munin, som begge er afbilledet på smykkerne,” forklarer overinspektøren.

Det bedste til guderne

Guldskatten blev i begyndelsen af 500-tallet lagt i en mose som et offer til guderne. Guld var nemlig gudernes foretrukne metal. Offeret kan hænge sammen med det naturfænomen, der indtraf omkring år 536, hvor solen formørkedes, og der ikke var nogen sommer.

”Måske troede folk, at fimbulvinteren indfandt sig. Det betød nemlig, at jordens undergang – ragnarok – var nær. I et forsøg på at mildne guderne, ofrede jernaldermenneskene det dyrebareste, de ejede – guld,” slutter overinspektøren.

Foredraget er en del af projektet Museet tæt på dig, som er støttet af ELRO Fonden.

For mere information kontakt: Overinspektør Benita Clemmensen på tlf. 4110 8004 eller på bc@museumoj.dk