Oldtidsmenneskene så fidusen i at etablere trafikale netværk, og dermed tog de landet i besiddelse og bandt de forhistoriske samfund sammen.
”Vejene var nøglen til, at oldtidens mennesker kunne komme hurtigere frem. De kunne fragte gods på vogne, som bedst kom fremad på faste og jævne overflader, hvor hjulene ikke sank i, ” forklarer arkæolog og overinspektør Benita Clemmensen.
Oldgamle vogne og veje
I Kastbjerg Ådal har arkæologer fra Museum Østjylland udgravet resterne af 11 veje og vadesteder bygget af træ og sten. En af vejene er 4.600 år gammel og Skandinaviens ældste.
”Veje som disse vidner om, at menneskene kørte og gik her helt fra bondestenalderen og op til vikingetiden. Vejene er også med til at give os ny viden om de forskellige vejtyper og –konstruktioner, ” fortæller Benita Clemmensen.
I udgravningerne i de våde enge er der også fundet mange sjældne genstande af træ, blandt andet vogndele.
Skibsror og å-mand
Der er lidt for enhver smag på programmet denne eftermiddag, hvor Benita Clemmensen blandt andet også fortæller om det særdeles velbevarede ror fra vikingetiden, som er fundet ved mundingen af Hevring Å på Norddjursland. Det 2,3 meter lange ror har oprindelig siddet på et skib, men blev muligvis tabt under sejlads i Kattegat for omkring 1.000 år siden.
Også maskestenen ved Sjellebro får et ord med på vejen, lover Benita Clemmensen. På stenen er indhugget et troldelignende maskebillede med flettet skæg og runde gloende øjne. Den 170 centimeter høje sten står ved Alling Å, hvor den i 1.000 år har markeret den sikreste vej over åen. Historier fortæller, at Sjellebrostenen er rejst for at beskytte vejfarende mod å-manden.
For mere information kontakt arkæolog og overinspektør Benita Clemmensen på 4110 8004 eller på bc@museumoj.dk
