Ny ph.d.-afhandling bryder den gængse forskning

I en netop afsluttet ph.d.-afhandling argumentere overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen for, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet - med undtagelse af første halvdel af 1900-tallet - altid har været stor og central.

Overinspektør ved Museum Østjylland, Hanne Schaumburg Sørensen, under sit forsvar af ph.d.-afhandling i oktober 2020. På grund af COVID-19 blev forsvaret afholde online.

Overinspektør ved Museum Østjylland, Hanne Schaumburg Sørensen, forsvarede sin ph.d.-afhandling Købstadskvinder. Kvinder, køn og forsørgelse i Randers, Grenaa og Ebeltoft 1787-1901 ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet i oktober 2020.

I afhandlingen er der for første gang i den danske køns-, social- og byhistoriske forskning udarbejdet en samlet analyse og perspektivering af kvinders forsørgelsesgrundlag i danske købstæder. En samlet analyse der gør det muligt at afdække de overordnede horisontale strukturer i forsørgelsesgrundlaget, hvilket øger forståelsen for den tætte relation, der var mellem kvinders forskellige forsørgelsesgrundlag i 1800-tallets købstæder. Kvinders større økonomiske afhængighed end mænds af familie, privat filantropi og offentlig hjælp gør, at en analyse på tværs af flere forsørgelsesgrundlag åbner for nye fortolkninger af kvinders arbejde og forsørgelse. Analysen binder de to forskningsfelter køn- og byhistorie sammen med et tredje - socialhistorie. Derved viser undersøgelsen, at middelstands-idealet, hvor man så vidt muligt skulle forsørge sig selv, fik afgørende betydning for kvinders forsørgelsesgrundlag. Idealet gennemtrængte næringslovgivning, fattiglovgivning, arvelovgivning og lavsregulering samt borgerskabets og middelstandens måde at agere på i forhold til arbejdsmarkedet, offentlig fattighjælp, privat filantropi og kvinders rolle i familien.

Afhandlingen dokumenter ligeledes for første gang i dansk forskning, at et stor antal af 1800-tallets kvinder uanset social- og civilstand var en væsentlig del af arbejdsmarkedet i Nordøstjylland, og at der gennem hele 1800-tallet eksisterede en to-forsørgelsesmodel, hvor både ægtemand og hustru bidrog til husstandens økonomiske overlevelse. Metodisk er anvendt intersektionalitetsbegrebet. Metoden har gjort det muligt at strukturere det omfattende kildemateriale på både makro- og mikro-plan og skærpe analysen af den kompleksitet og den gensidige transformation, der er mellem undersøgelsens forskellige parametre. Anvendelsen af et differenceret kildemateriale har tillige gjort det muligt at synliggøre et større antal kvinder, hvis forsørgelsesgrundlag og livsvilkår ikke altid fremgår af de officielle folketællinger. På den måde fremhæves overordnede strukturer og mønstre, samtidig med at man kommer tæt på aktørerne og de bagvedliggende handlinger og motiver. Afhandlingen bliver dermed ikke alene et studie i købstadskvinders forsørgelsesgrundlag men også i deres arbejds- og levevilkår samt familierelationer.

For yderlig information kontakt overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, Museum Østjylland, hss@museumoj.dk, Tlf.: 8712 2642 / 2113 17 93