Museerne giver skolelærere og pædagoger en virtuel håndsrækning

Selvom Museum Østjyllands medarbejdere i skoletjenesten, på lige vis med andre kommunale medarbejdere, er sendt hjem til en hjemmearbejdsplads, vil de stadig gerne være en del af de lokale skoleelevers dagligdag. Derfor har de sendt nyhedsbreve ud til alle områdets lærer med links til online undervisningsmateriale, som lærer kan gøre brug af.

I disse uger befinder vi os i en ekstraordinær svær situation, som vi håber snart vender til det bedre. Museet og gaderne ligger øde hen, men hjemme i stuerne er der fuld gang i hjemmeundervisning og aktivering af store og små. Museum Østjylland har fundet fire gode links frem til sjovt skolearbejde, spændende film og lærerige opgaver. Bare brug løs! Der er noget til både de helt små, eleverne på mellemtrinnet og de unge.

Nyhedsbreve med virtuelle undervisningstilbud til tre østjyske kommuner

Linkene i nyhedsbrevene fører eleverne ind i en verden af oldtidsmennesker, både tegnede og virkelige skæbner. De tager eleverne med på en podcast-rejse lags med Gudenåens vand og kulturhistorie. Samtidig opfordrer museet til at elever, lærer og pædagoger bruger lidt tid til at tænke på, hvordan corona-perioden har påvirket dem i deres dagligdag. Lærer og pædagoger har en daglig dialog med deres hjemsendte børn. Det er en gylden lejlighed, til at skriveøvelserne hjemme ved køkkenbordet eller de nye farveblyanter, kan få et nyt og anderledes formål. Samtidig får arkiverne landet over indsamlet så mange beskrivelser af livet med coronaen, som muligt.

Der er også noget til de helt små, i museets nyhedsbreve. På hjemmesiden Tidsballon.dk kan både børnehavebørn og elever i 0.-2. klasse fornøje sig med små tegnefilm om oldtiden. Hjemmesiden giver også mange gode ideer til, hvordan man selv kan hygge sig med at lave bål, plante urter, klippe og klister.       

Hvem modtager tilbuddet om virtuel undervisning?

Skolerne i Randers Kommune og Syddjurs Kommune har får et nyhedsbrev fra Museum Østjylland. Skolerne i Norddjurs har fået et nyhedsbrev fra Læring Norddjurs, som Gl. Estrup og Museum Østjylland har samlet indhold til.

For mere information

For mere information kontakt formidlingsinspektør Lisette Berg Andersen.

Mobil 2279 5432, mail lba@museumoj.dk

Med venlig hilsen
Museum Østjylland
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf. 8712 2600
museumoj.dk