Kom med til Demokratiuge - 100 år med nærdemokrati

Mandag 1. april 2019 er det 100 år siden, at borgerne i Randers første gang fik en folkevalgt borgmester. Indtil da var borgmesteren udpeget af kongen. Museer og Randers Kommune fejrer nærdemokratiet med en række gratis aktiviteter og arrangementer fra 30. marts til 5. april.

Kom ind og oplev Det gamle Rådhus på Rådhustorvet i Demokratiugen. Foto: Randers Stadsarkiv

Vær med når byen fejrer nærdemokratiet med en række gratis aktiviteter og arrangementer.

Borgmesterfortællinger

Mød fem borgmestre og hør fortællinger fra borgmesterkontoret i Randers. Borgmestrene Keld Hüttel, Michael Aastrup Jensen, Henning Jensen Nyhuus, Claus Omann Jensen og Torben Hansen fortæller, mens kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er ordstyrer.

Randers Bibliotek 1. april kl. 17-18.30. Alle er velkomne

Åbent hus på Det Gamle Rådhus i Randers

på Rådhustorvet. Kom forbi og se og hør om huset, hvor beslutningerne er taget gennem tiden.

  • Lørdag den 30. marts, klokken 11 – 14
  • Mandag den 1. april 2019, klokken 15 – 17
  • Torsdag den 4. april 2019, klokken 15 – 17
  • Fredag den 5. april 2019, klokken  15 – 17

Byvandringer: Velfærdssamfundets byrum og bygninger

Virtuel Udstilling om 1919 på Museum Østjylland

Outsider-kunstens vinkel på "Demokrati i min by"

”Stop-and-Go film” over temaet ”Demokrati i min by” er for borgere, der er tilknyttet Gaia. Nærdemokrati er noget, vi skal værne om. Det betyder indflydelse og mulighed for at stemme på politikere tæt på ens hverdag. Ja det giver ret til at stemme. Det er årsagen til, at Gaia Museum for Outsider Art har valgt at bidrage med indslaget ”demokrati i min by”. 

Kunstnerne og Gaia Museum for Outsider Art har valgt at bruge metoden stopmotion-film til at fremføre deres forståelse af demokrati i deres by. Og dermed får betragterne også et indblik i outsider-kunstens vinkel.

Fernisering i D.2.58 på Laksetorvet fredag den 5. april 2019, klokken 13.30 til 15.30.

Alle arrangementer er gratis.