Opblomstringen af en lille, men helt ny befolkningsgruppe skete i Randers i 1752, da to jøder, Jacob Wulff og Nathan Hartvig, fik borgerskab og nedsatte sig som fabrikanter. De lagde grunden til en jødisk menighed, der på trods af sine kun 200 medlemmer i midten af 1800-tallet alligevel skulle blive den største menighed i Danmark uden for København.
”I dag, hvor integration af nye befolkningsgrupper er yderst aktuel og omdiskuteret, er jødernes historie i Danmark – og i Randers – en relevant historie at tage op, ” siger Hanne Schaumburg Sørensen, der ud fra gravstenene på kirkegården fortæller den tankevækkende historie.
De bygger, etablerer og anlægger
Jøderne bosatte sig i centrum af byen omkring Rosengade og Nygade, hvor de fleste af dem blev driftige handelsfolk med speciale inden for tekstiler og urtekram.
De byggede en synagoge og ansatte en rabbiner, ligesom de også etablerede en skole, et sygeplejeselskab og anlagde en begravelsesplads.
Storhed og fald
På omvisningen gør Hanne Schaumburg Sørensen blandt andet stop ved gravmælet efter en af byens mest fremtrædende og driftige jødiske borgere, købmand Israel Carl Wulff.
Wulff var i 1806 kommet til Randers fra Fredericia, hvor han var født. Han slog sig i Randers ned med en stor manufaktur- og urtehandel på Torvet og etablerede samtidig et garveri.
Efter få år i Randers var Wulff blevet en så velhavende mand, at han kunne udvide butikken, grundlægge en klædefabrik i Brødregade, købe sit eget handelsskib galeasen ”Fortuna” og investere i fast ejendom! Fremgangen fik dog en ende efter statsbankerotten i 1813.
”Wulff blev desværre revet med i den landsdækkende krise. Han måtte derfor i løbet af de næste ti år afvikle størstedelen af sin forretninger, ” fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.
Kun gravene er tilbage
Fra midten af 1800-tallet blev de jødiske borgere i Randers færre og færre. De var blevet integreret i lokalbefolkningen, var døde eller flyttet til den større menighed i København. Udviklingen fortsatte op i det 20. århundrede. I 1930’erne var der ikke længere voksne mænd til at opretholde en menighed, rabbinerembedet var for længst nedlagt, og synagogen blev derfor revet ned i 1937.
I dag er et af de eneste fysiske spor af det betydningsfulde jødiske samfund byens jødiske begravelsesplads. En begravelsesplads, hvor Israel Carl Wulff en novemberdag i 1826 blev stedt til hvile.
For mere information kontakt overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen på 2113 1793 eller på hss@museumoj.dk
