Hør om rige købmænd og fattigfolk for 300 år siden

Tag med på en omvisning på Museum Østjylland med fokus på levevilkår for høj og lav.

Theobald og Julie Thostrup og deres datter Gerda får i begyndelsen af 1900-tallet kaffen serveret af tjenestepigen i baggården af Storegade 13. Fotokilde: Randers Stadsarkiv

Blev du for 300 år siden født som søn af en rig købmand i Randers, fik du et helt anderledes liv, end hvis du var søn af en fattig daglejer. Tag med på en omvisning på Museum Østjylland med fokus på levevilkår for høj og lav.
Hvem randrusianerne giftede sig med, hvordan de gik klædt, og hvordan de blev straffet afhang først og fremmest af, om de hørte til i toppen eller bunden af samfundet.

Omvisning i museets permanente udstilling - Høj og lav, tirsdag den 14. januar 2020 kl. 16 - 17 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.
Billet 50 kr. Gratis for Museumklubbens medlemmer.

Det er arkivar Mathilde Storvang og overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, som tager jer med rundt i museets udstillinger. Men udgangspunkt i genstande og fotos fortæller de historien om de yderst forskellige levevilkår for købmænd og tjenestefolk i Randers.

Dominerende købmænd

Indtil for godt 100 år siden var afstanden mellem rig og fattig enorm i den randrusianske købstad. På trods af dette boede høj og lav i stort omfang dør om dør. Byens mest magtfulde og dominerende samfundsklasse var byens købmænd.

”Ganske vist udgjorde købmændene kun et fåtal af byens indbyggere, men de dominerede byens økonomiske, sociale og politiske liv, ” fortæller Mathilde Storvang.

Det var de 30-40 købmænd, der var byens største skatteydere, de besatte posterne i byens råd, og det var blandt dem borgmestrene blev udpeget. Det var også dem, der fik de ulønnede tillidshverv som bl.a. regnskabsfører, retsvidner og fattigfoged.

Fattigt flertal

Byens store befolkningsflertal var fattige håndværkssvende, daglejere, tjenestefolk, søfolk, enlige kvinder og enker. De optræder kun i ringe omfang i de historiske kilder.

”En stor del af dem boede hos deres arbejdsgiver og blev anset for at være en del af arbejdsgiverens husstand. Som medlemmer af arbejdsgiverens husstand mistede tjenestekarle og svende deres stemmeret til byrådet og til Rigsdagen, ” fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.

De fattige, der havde selvstændig bolig, boede i byens baggårde og i de ydmyge side- og baggader.

Med udgangspunkt i museets udstillinger fortæller arkivaren og overinspektøren historie, set fra hver sit sociale udgangspunkt i datidens samfund.
Der er entré.

For mere information kontakt overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen på hss@museumoj.dk eller arkivar Mathilde Storvang på ms@museumoj.dk