Den jødiske Begravelsesplads blev anlagt i 1806-1807 og er dermed ældre end den kristne del af Østre Kirkegård, der blev anlagt i 1811. Begravelsespladsen giver ikke alene et fint indblik i den jødiske tro og jødiske ritualer, den fortæller også den spændende historie om, hvordan jøderne i løbet af et par generationer blev integreret i Randers.
”I dag, hvor integration af nye befolkningsgrupper er yderst aktuel og omdiskuteret, er jødernes historie i Danmark – og i Randers – en relevant historie at kigge nærmere på, ” påpeger Hanne Schaumburg Sørensen.
Det er med udgangspunkt i gravstenene på begravelsespladsen, at Hanne Schaumburg Sørensen nu dykker ned i et særligt spændende stykke lokalhistorie.
I alle samfundslag
Jøderne i Randers arbejdede inden for et bredt spekter af erhverv. Nogle slog sig ned som velhavende købmænd og fabrikanter, mens andre blev en del af middelklassen som håndværksmestre og detailhandlere.
”Andre igen måtte tage til takke med livet på bunden af samfundet som fattige håndværkssvende og tjenestefolk, ” fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.
Den jødiske menighed i Randers blev i 1800-tallet den største i Danmark uden for København med sine 200 personer, da befolkningsgruppen var på sit højeste.
Se også udstilling om Randers’ jøder
Foruden omvisningen på Østre Kirkegård den 21. marts kan du på egen hånd også opleve Museum Østjyllands aktuelle særudstilling Dansk-jødisk liv i 400 år, der både fortæller lokale jødiske historier og historier om jøder fra hele Danmark gennem 400 år. Udstillingen kan ses frem til og med søndag den 23. april 2023.
For mere information om byvandringen: Kontakt overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen på tlf. 2113 1793 eller på hss@museumoj.dk
