Få en tankevækkende fortælling om livet før velfærdsstaten

Mens folketingsvalgets glødende debat om danskernes velfærd stadig klinger i ørerne, kan du nu høre et foredrag om dengang, ingen havde ret til social hjælp. Var pengene små, kunne man kun håbe, at en velhavende og gavmild person i ens kreds uddelte et legat.

Denne svært læselige tekst er en såkaldt fundats fra 1892. Her står bestemmelserne for et legat oprettet af læge Christian Joachim Fischer, og de viser, at legatet var til ”værdige og trængende” enker eller ugifte døtre efter kongelige embedsmænd, læger, kommunale bestillingsmænd, borgere eller næringsdrivende i Randers! Hør hele den fascinerende historie om fortidens livsnødvendige legater, når der er foredrag på Museum Østjylland. Fotokilde: Randers Stadsarkiv

Det er historiker Inger Lyngdrup Nørgård, der i dette tankevækkende foredrag på Museum Østjylland sætter det historiske spotlys på legaternes logik om at hjælpe sine ’egne’, i tiden før der var noget, der hed velfærdsstat!

Har du, eller nogle du kender, fået et legat? Legater er i dag som en æresudnævnelse, dvs. du udmærker dig inden for dit fag eller gør en stor indsats i lokalsamfundet, og det udløser et legat. Dermed får du økonomisk rygstød til i fremtiden at kunne arbejde endnu mere og gøre det endnu bedre.

”Men set med de historiske briller var et legat i 1800- og 1900-tallets Randers en form for social håndsrækning fra private medborgere til andre borgere med behov. Det kunne være hjælp til konfirmationstøjet, huslejen, uddannelsen – eller til at leve ’op til sin sociale stand’, så man som borger uden penge stadig kunne høre til de sociale kredse, som man er vant til, ” fortæller Inger Lyngdrup Nørgård og pointerer:

”Legaterne gik ofte ikke til de mest usle og forarmede fattige, men til personer som legatgiveren kendte! ”

En mulighed, ikke en ret

Når en velgører med lidt ekstra på kistebunden i 1800-tallet oprettede et legat, øremærkede hun eller han pengene til et bestemt formål. Ofte blev hjælpen rettet mod slægtninge, fattige i familiens erhverv eller ens sogns ’egne fattige’.

”Det enkelte menneske uden penge var meget afhængig af de nærmeste, familie eller lokalsamfund for overhovedet at overleve. Her gav legater en mulighed, men ikke en ret til at få hjælp på en ikke-skamfuld måde, modsat at være nødsaget til at tage imod fattighjælp, ” forklarer Inger Lyngdrup Nørgård, der tidligere i bogen Beskyt de værdige fattige! har undersøgt ’sammenstødet’ mellem den frivillige velgørenhed, som legater er den del af, og velfærdsstatens opkomst med ret til social hjælp.

Socialhjælp anno år 1700

Legater er en meget gammel form for social hjælp. Kigger man i fattigvæsnets regnskaber fra 1700- og 1800-tallet for Randers by ses en række legater, der var betydelig bedre at få, end hvis man som borger uden penge måtte nøjes med den minimale fattighjælp.

”Vi skal til foredraget blandt andet dykke ned i, hvad der står i de konkrete legater. Hvem havde oprettet dem? Og hvem var de rettet til? Og hvorfor? ” spørger historiker og arkivar Inger Lyngdrup Nørgård og fortsætter: ”I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde mange legater formålet at hjælpe slægtninge, bestemte erhverv eller institutioner – hvorfor egentlig? ”

De spørgsmål får du som gæst til foredraget gode svar og tankevækkende bud på.

Der serveres kaffe og kage til foredraget.

For mere information kontakt: Arkivar og historiker Inger Lyndrup Nørgård på tlf. 2332 0963, iln@museumoj.dk