Der er gang i farvegryden på Farvergården i efterårsferien

Den tyske blåtrykker Georg Stark besøgte i sommer Farvergården, hvor han demonstrerede den gamle trykketeknik, blåtryk. Museum Østjyllands konservatorer var hans ivrige ”lærlinge” og greb chancen for at suge viden og færdigheder til sig. I efterårsferien står de klar til at vise dig noget af alt det, de lærte!

Smukke mønstre med blomster og fugle på indigoblå bund var hot i 17- og 1800-tallet. Blåtryk var højeste mode, og nu et par hundrede år senere er håndværket vakt til live igen på Farvergården. Kig forbi i efterårsferien, når der igen er gang i farvegryden, som der var for flere hundrede år siden! Det er gratis. Fotokilde: Museum Østjylland

Besøg Farvergården den 21. oktober, kig farver-lærlingene over skuldrene og oplev, hvordan de dypper klæde i gryden og farver med ægte blå indigofarve, præcis som farveren gjorde i Farvergården for 200 år siden.

Arbejdende værksted: Blåtrykkerens lærlinge, torsdag den 21. oktober 2021 kl. 10 - 15 i Farvergården, Adelgade 15 i Ebeltoft.
Gratis.

Det fineste klæde med sirlige lyse mønstre på indigoblå baggrund var højeste mode i 17- og 1800-tallet. Og det kunne farverne på Farvergården levere, fordi de beherskede det fascinerende håndværk, der kaldes blåtryk.

”Mode og trends er jo ikke noget nyt. Folk, der levede for 2-300 år siden var mindst lige så optagede af at følge den nyeste mode, som mange mennesker er i dag. Og dengang var det i en periode altså blåtryk, der var den hotteste mode, når folk skulle være fine i tøjet ”, fortæller konservator og blåtryk-lærling, ” Carsten Korthauer.

Farvergårdens egne mønstre

Da blåtrykker Georg Stark arbejdede med trykketeknikken på Farvergården i august, fik museets medarbejdere ham til at afprøve trykklodser fra museets egen samling. Trykklodser, som stammer fra Farvergårdens tidligere trykkere i 1800-tallet.
De udvalgte klodser er tilpas velbevaret til, at de kan holde til at blive arbejdet med endnu en gang til. Motiverne er af de blomster og planter, der begge var typiske for blåtrykstøjet.
Stofstykkerne, som klodserne blev aftrykt på, er ikke indfarvet endnu.

”Men her i efterårsferien gør vi stofstykkerne færdige, så det for første gang siden farveriet lukkede for 100 år siden bliver muligt at se trykklodsernes mønstre overført på stof! ” fortæller Carsten Korthauer, der håber, at mange gæster på farvergården vil kigge med i den magiske proces.

Det er gratis både at besøge Farvergården og opleve blåtrykket vakt til live igen.

Magisk farveproces

Igennem 17- og 1800-tallet var det i Danmark og Europa populært med mønstrede stoffer, gerne med små blomstermotiver, som man ser det i blåtryk. Blåtryk går ud på, at et mønster først trykkes på ufarvet tekstil med en farveafvisende pasta. Derefter indfarves stofferne med indigo, et plantefarvestof, der giver en dyb blå farve.

”Men der hvor mønsteret er påtrykt, kan farven ikke trænge ind i stoffet. Derfor står mønsteret tilbage i bomulds- eller hørstoffets lyse farve, mens stoffet ellers farves blåt, ” forklarer Carsten Korthauer.  

Trylles fra gulgrønt til blåt

Indigo er et plantefarvestof, der på samme tidspunkt var meget populært, da det giver en smuk, dybblå farve. Men det var besværligt: Indigo skulle importeres fra Indien, og det krævede sin farver at mestre det. Indigoen er nemlig ikke vandopløselig som andre farvestoffer, men skal igennem en svær kemisk proces for at virke. 

”Når stoffet kommer op af indigobadet, tænker man først: Øv, det er da slået helt fejl, fordi det er gulligt og ikke blåt! Men så tørrer stoffet op, og der sker miraklet: Det gustne gulliggrønne slår om til den fine dybblå farve, ” beskriver Carsten Korthauer.  

Blåtryk = immateriel verdensarv

Blåtryks-håndværket er ikke alene en fascinerende måde at fremstille mønstrede tekstiler på, trykket blev i 2018 også optaget på Unescos liste over den immaterielle verdensarv. Blåtrykshåndværket har været udbredt i mange europæiske lande, og dets rødder går helt til Østen og Indien.

For mere information kontakt konservator Carsten Korthauer på 2058 0129 eller på ck@museumoj.dk