Et efterårsprogram med masser af kultur og oplevelser

Et efterårsprogram med masser af kultur og oplevelser

Julekrybberne indtager til november museet i Kulturhuset, når årets juleudstilling åbner. Titlen ”Et barn er født i Betlehem” dækker over en hel udstilling fuld af julekrybber og julegenstande dekorereret med den lille familie: Jesus, Maria og Josef. I september kommer der mere information om juleudstillingen på museumoj.dk.

01. september 2018

Museum Østjylland byder efteråret velkommen med masser af sjove og interessante oplevelser for alle gæster. Tag på sensommertur med konservatoren og arkivaren, hyg dig på Mikkeldagsmarkedet eller oplev arkæologen fortælle om alle sine bedste fund og oplevelser gennem et langt liv med graveske og godt humør.

Og så sætter julens mange aktiviteter naturligvis også deres tydelige spor i det nye museumsprogram, som alle nu kan gå på opdagelse i.

Nyt museumsprogram fra Museum Østjylland september – december 2018 i Randers, Grenå og Ebeltoft. Programmet kan ses på museets hjemmeside museumoj.dk, og du kan følge med på Facebook. Der er også mulighed for at hente en oversigt over programmet i museets reception. Der er gratis adgang til alle museets afdelinger.

Se hele programmet som PDF her

Lige om hjørnet venter efteråret, og med det tager museet blandt andet hul på efterårsferiesjov for skolebørn og andre, der vil hygge sig i ferien. I alle tre museumsbyer Randers, Grenaa og Ebeltoft lokker det nye program med aktiviteter som vikinge-sjov i Kulturhuset, ferieaktiviteter på Håndværksmuseet, badge-workshop i Grenaa og æblemad og gode historier i Farvergården. Alle aktiviteter er gratis.

Jul for fulde gardiner

Som altid sætter julen sit eftertrykkelige spor på september-december-programmet. Fra midt i november går det løs med hele to juleudstillinger, julemarked og julehygge i Randers og Grenaa, juleforestillinger for de små, nissejagt, juleværksted og alt det andet hyggelige, der hører en ægte museums-jul til.

Tid til fordybe sig og opleve

Efterår og vinter er årstider, der giver ro til fordybelse i et spændende historisk emne. Museum Østjylland inviterer i det nye program blandt andet på den eksklusive aftenarrangement TID TIL TANKER i år under temaet ”Rejsen” med lækkerier til hjerne, øregang og mavesæk.

Det hele på den halve tid

Er tiden knap, så byder det nye program også på små, komprimerede oplevelser i form af de populære små, gratis fortællinger. 30 minutters foredrag, der zoomer ind på et interessant emne og fortæller hele historien på den halve tid. Dette efterår og vinter kan du blandt andet høre om et lille, unikt lerkar, der dukkede op i jernaldergraven, om museets bugnende magasiner og om gamle aviser i Randers.

Noget for alle

I hvert nyt program bestræber Museum Østjylland sig på at favne bredden med kulturhistoriske tilbud til alle. Her er noget for barn, ung og gammel, for den arkæologisk interesserede og den byhistorisk fascinerede, for håndværks-nørden og for alle dem, der bare elsker at være med lige der, hvor kulturen sker.

For mere information om Museum Østjyllands nye program kontakt souschef Karen Dubery på 5150 9611 eller på kd@museumoj.dk.