Trav Tjærby tynd en dejlig sommeraften

Kom med på rundtur i Tjærby, tirsdag 23. maj 2017, kl. 19 – 20. Mødested: Tjærby – ved byskiltet nær den gamle ødekirke.

15. maj 2017

Årstiden er til udeliv, og nu kan du opleve en af de hyggeligste landsbyer, der ligger tæt på Randers by. Det er konservator Anne Rostgaard Nielsen og arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland, der byder på en guidet rundtur i landsbyen Tjærby. Nyd den historiske stemning, de skønne omgivelser og hør lokalhistorierne fra den gamle landsby.

Tjærby er en af De nedre Byer, som ligger som perler på en snor langs med engene. ”Tjærby står mit hjerte særligt nær, fordi det er en gammel, charmerende landsby fyldt med sjove og spændende historier, ” fortæller Anne Rostgaard Nielsen, som glæder sig til at fortælle om stedets arkitektur og gårdene i landsbyen.

Landsbyer i forandring

De mange historier om Tjærbys lange historie bliver serveret på en gåtur rundt i byen af Mathilde Storvang og Anne Rostgaard Nielsen. ”Turen er et historisk dyk ned i en fortid, hvor mange af byens tidligere funktioner i dag er forsvundet. Dermed er Tjærby et typisk eksempel på den udvikling, som mange af egnens landsbyer har gennemgået de sidste 200 år, ” supplerer Mathilde Storvang.

Efter en spændende tur rundt i Tjærby og i landsbyens historie, byder Museum Østjylland efterfølgende på kaffe og kage.
Husk fornuftigt fodtøj til gåturen!

Billetter til fortiden

Det koster 50 kroner at komme med på rundturen i Tjærby. Dog er der gratis adgang for medlemmer af Museumsklubben og Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn. Kan du komme gratis ind, skal du også reservere dine billetter her. Du kan også hente dine billetter i butikken på Museum Østjylland.

Køb billetter her

For mere information kontakt konservator Anne Rostgaard Nielsen på 2057 0619 eller arkivar Mathilde Storvang på 2345 2398.