Tjenestepige eller tiggerske – kom bag forskningen på museet

Kom til Forskningens Døgn og hør om ”Tjenestepiger, rullekoner, lærerinder eller tiggerske – sådan tjente kvinderne penge i Østjylland 1787-1901”, torsdag den 27. april 2017, kl. 19 – 21 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.

18. april 2017

Museer er ikke kun glasmontrer, potteskår og et leben af skoleklasser på besøg. Bag alle de ydre rammer gemmer sig et omfattende arbejde med at forske i ting, tider og teorier.
I anledningen af ”Forskningens Døgn” giver Museum Østjylland alle interesserede mulighed for at komme bag forskningen, og det arbejde museets ansatte laver for at blive klogere på vores fælles kulturhistoriske fortid.
Denne gang med foredrag om kvinders muligheder for at tjene til dagen og vejen i 1800-tallet.

Forskningens Døgn: ”Tjenestepiger, rullekoner, lærerinder eller tiggerske – sådan tjente kvinderne penge i Østjylland 1787-1901”, torsdag den 27. april 2017, kl. 19 – 21 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers. 

Foredraget holdes af overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, der stiller skarpt på kvindernes selvforsørgelse i 1800-tallet. Og der er overraskende viden at hente: ”Ikke alene drev de østjyske kvinder selvstændigt erhverv som købmænd og modehandlere. De arbejdede også som slagtere, klokkestøbere og rullekoner! ” fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.

Amme eller husjomfru

Tidens to største erhverv var dog arbejdet som tjenestepige og syerske. Det var fortrinsvis unge, ugifte kvinder fra 15 til 30 år, der arbejdede som hushjælp.
Unge kvinder arbejdede typisk som tjenestepiger, husjomfruer, husholdersker, kokkepiger, stuepiger, kammerpiger, selskabsdamer, ammer eller barnepiger. Stillinger, hvor kost og logi var en vigtig del af lønnen.

Tjenestepigen tog det hårde slid

Tjenestepigens vigtigste arbejdsområder i slutningen af 1800-tallet var rengøring, tøjvask, madlavning, børnepasning og servicering af herskabet. Tidligere havde tjenestepigerne også været en vigtig del af den mere selvforsøgende husholdning, hvor hun havde hjulpet med vandhentning ved byens pumper, brygning, bagning, konservering, lysestøbning, syning og vævning.

Kvinderne syede handsker

Mange syersker var i 1800-tallet i Randers beskæftigede med at sy handsker for byens handskemagere og handskefabrikanter. ”Arbejdsmangel blandt de randrusianske handskemagere havde nemlig i slutningen af 1600-tallet åbnet op for, at kvinder blev ansat til at sy handskerne både på værkstederne og derhjemme. Det blev begyndelsen til et yderst vigtigt arbejdsområde for syerskerne, ” fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.

Måtte tigge for at overleve

Var kvinderne for syge eller gamle til at arbejde, og kunne de ikke få fattighjælp, måtte de tigge for at overleve. Selvom betleri siden 1708 havde været ulovligt i Danmark, havde det langt fra afskaffet betleriet i de nordøstjyske byer. I 1787 betød det, at 37 kvinder fra 4 år til 72 år tjente til livets ophold ved at betle i de randrusianske gader og stræder.
I 1804 beskrev byfogeden i Randers forholdene i 1700-tallet sådan: ”…det var ikke noget Særsyn i Randers, at see heele Hære af Betlere, at løbe Gade op og ned, for at anraabe de Forbigaaende om Almisse”.

Gratis for medlemmer

Det koster 50 kroner at opleve foredraget om kvinders arbejde i 1800-tallet. Dog er der gratis adgang for medlemmer af Museumsklubben og Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn. Kan du komme gratis ind, skal du alligevel reservere dine billetter her. Du kan også hente dine billetter i butikken på Museum Østjylland.

Køb billetter her

For yderligere information om foredraget kontakt overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen 8712 2600.