Kulør på klude og klædedragt i Farvergården

Omvisning: Kulør på klædedragten, torsdag den 23. juni 2016, kl. 14 – 15 på Museum Østjylland – Farvergården, Adelgade 15 i Ebeltoft.

17. juni 2016

De færreste kender historien om Farvergården, men kender den som en malerisk kulisse på gågaden i Ebeltoft. Men nu har du chancen for at komme ind bag de idylliske rammer på Farvergården og høre de sande historier om livet og hverdagen på et købstadsfarveri gennem flere hundrede år. Museum Østjylland og museumsinspektør Lea Glerup Møller inviterer til omvisning i Farvergården med fokus på eksotiske farvestoffer, godtfolk og fallitter.

Omvisning: Kulør på klædedragten, torsdag den 23. juni 2016, kl. 14 – 15 på Museum Østjylland – Farvergården, Adelgade 15 i Ebeltoft.

I mere end 100 år var Farvergården hjemsted for farvernes eksperimenter med farvestofferne indigo, cochenille og vajd. Det var nemlig her, at købstadens indbyggere og bønderne i oplandet fik sat kulør på deres hjemmevævede stof og garn.

Farver og fallitter

Selvom mange borgere gerne ville have kulør på klædedragten, så har det været op og ned for de farvere, som gennem tiden forsøgte at få en levevej ud af at farve tekstilerne. ”Den første farver, der boede og havde sit værksted i Farvergården, hed Emanuel Randlef. Han flyttede ind i 1773, og i begyndelsen gik forretningen godt. Men allerede syv år senere, i 1780, bliver han desværre erklæret konkurs, ” fortæller Lea Glerup Møller og tilføjer, at siden Randlefs tid har farveriet været kendt under navnet, som vi også bruger i dag: Farvergården.

Det blev desværre ikke sidste gang, at en farver på Farvergården gik fallit. Også farveren N.P.C. Kragh måtte i 1871 give op og gik konkurs. At være farver i Ebeltoft var et økonomisk risikabelt erhverv.

Farveren var sej og frygtløs

Umiddelbart ville man ikke tro, at det kunne være ret krævende at farve stof og garn. Men deri tager man fejl, siger Lea Glerup Møller. ” Ingen tvivl om, at det var hårdt fysisk arbejde at arbejde som farver. Det var ikke et arbejde for svæklinge og arbejdssky mennesker! Og så var det tilmed potentielt farligt for helbred og lemmer, fordi farveren tit var i kontakt med kemikalier og kogende vand.” Så det var ikke uden omkostninger for farverens helbred, når han med kyndige hænder tryllede det triste gråbrune stof og garn om til stoffer og garner i skønne blå, røde og gule farver.

Fra aktivt farveri til populært museum

Da den sidste farver i Farvergården i 1920’erne blev udkonkurreret af klædefabrikker og hjemmefarvere, fik han i stedet den gode ide at vise turister rundt på farveriet for en lille entré-pris. Farvergården blev dermed et privat museum. Farvergården anno 2016 forventer at slå dørene op for over 50.000 gæster denne sommersæson. Museet har åbent frem til 31. august.

Der er gratis adgang.

For mere information kontakt museumsinspektør Lea Glerup Møller på 8712 2605 eller på lgm@museumoj.dk