Snip, snaps, snude – fortællinger på Håndværksmuseet

Torsdag den 2. maj kl. 19-21

Randers Fortællerne indtager igen Håndværksmuseet! Nu med arbejderfortællinger og snaps og håndmadder. Oplev fortællerne bruge stemme og krop, så de gamle håndværk får liv.

Sidste gang var en stor succes, derfor får du igen chancen for at opleve de fantastiske Randers Fortællere rulle sig ud på Håndværksmuseet!

Denne gang står den på arbejderfortællinger i selskab af snaps og håndmadder til dagens gæster. De garvede fortællere bruger museet som kulisse, og med deres stemmer og kroppe får de det gamle håndværk til at leve. I pausen går vi bag kulissen, hvor vi hygger os i de frivilliges kaffestue og spiser sammen.

Der er to håndmadder samt en øl, vand og snaps med i prisen.

Mødested: Museum Østjylland, Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C

Pris: 120 kr.