Omvisning på Håndværksmuseet - torsdag

Torsdag den 18. august kl. 10.30-11.30

Museumsinspektør Inger Marie Hyldgård viser Håndværksmuseets gamle værksteder frem og fortæller om fagene.

I anledning af Randers Festuge kan du kigge ind bag de hvide mure på Håndværksmuseet og få en gratis omvisning på de mange, originale værksteder. Det er nok byens hyggeligste museum med 23 gamle værksteder fyldt af detaljer og charme!

Foruden de mere almindelige håndværksfag, der er repræsenteret i huset, er der naturligvis også noget om Randers Reb og Randers Handsker, som byen tidligere var så kendt for.

Omvisningen slutter kort inden museets åbningstid, så museumsgæsterne har mulighed for selv at gå rundt på museet bagefter og få en snak med de frivillige, pensionerede håndværkere.

Sted: Museum Østjylland, Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendigt.

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.