Kulturhusdag 2020 – Vi elsker nørder!

Lørdag den 7. marts kl. 10-16

Dørene til Kulturhuset slås op for et af årets højdepunkter, Kulturhusdagen 2020. Årets tema: Vi elsker nørder! Workshops, musik og meget andet godt.

Kig forbi, når Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland åbner dørene til årets Kulturhusdag under temaet Vi elsker nørder!
Kåre og Emil kendt fra Store Nørd giver den gas med fede eksplosioner og andet godt i to shows i Kulturhusets Store Sal. Billetter udleveres efter ført-til-mølle-princippet, så kom i god tid og sikr dig en billet!
Til Kulturhusdagen kan du desuden opleve mange timers sjov og ballade med skønne, skøre, sjove nørder som omdrejningspunkt. Nørd igennem i workshops, spil sjove spil med dine venner, hør musik, dyk ned i stenalderens vilde univers og meget mere.
Alle aktiviteter er gratis, og der er noget for hele familien.
Sted: Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Gratis adgang