Kaffebord og foredrag

Onsdag den 28. september kl. 14-16

Gammeldags kaffebord med overdådige konditorkager, levende musik og fascinerende foredrag. Lyder det som en drøm?

Det hele bliver til virkelighed, når Museum Østjylland i anledning af museets 150-års jubilæum inviterer til en eftermiddag med ikoniske kager og fortællinger om fortidens konditorier.

Museet har i arkivet fundet de originale opskrifter på blandt andet forårslagkagen og Scholanderkagen og serverer lækkerierne akkompagneret af musik og af fortællinger om dengang, Randers var fuld af stilfulde konditorier med flødekager på rad.

Arrangementet sker i samarbejde med Kulturcaféen, og der er entré. Det er en gentagelse af arrangement fra foråret.

Mødested: Kulturcaféen, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Pris: 145 kr. 

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.